Naturkatastrofer

Verden er fuld af katastrofer

Tallene for, hvor mange menneskeliv flodbølgen i Det indiske Ocean har kostet, stiger næsten time for time. Samtidig bliver det sværere og sværere at fatte, hvor omfattende en katastrofe der er tale om.

Hele byer er skyllet i havet og stort set alt liv på øer udslettet. Vi ser beretninger og billeder fra denne anden del af verden, og føler med de mennesker, der er direkte ramt af jordskælvets følger. Hos mange stiger proportionalt med dødstallene det mere eller mindre klart definerede ønske om at kunne gøre "noget". Det er grundlæggende en sund menneskelig egenskab, at vi helst ikke bare vil lade stå til. Men hvorfor er det, vi vil hjælpe her frem for så mange andre steder i verden? At det er på sin plads at tale om en katastrofe i Sydøstasien, står uden for enhver diskussion. Men hvor mange omkomne skal der til, før vi bruger ordet "katastrofe"? Og før vi gør noget? I Afrika er skønsmæssigt tre millioner mennesker døde af aids - i år. Mangel på rent drikkevand koster verden over 3900 børn livet - om dagen. Er dét for uoverskuelige tal til, at vi tror, det nytter at gøre noget? Eller bliver det til en del af de ubehageligheder, vi godt ved findes, men som vi skubber ud af synsfeltet i det daglige? I januar 2001 mistede ca. 20.000 mennesker livet ved et jordskælv i Indien. Hvor mange husker det? Hvor meget fortalte vi - medierne - om den katastrofe? Søndagens katastrofe ser i skrivende stund ud til at have kostet et antal omkomne, der er et par gange højere, end tilfældet var ved jordskælvet i Indien i 2001. Antallet af avisforsider og tv-minutter er allerede mange, mange gange højere end dengang. Det gør forståeligt nok katastrofen mere nærværende, at der ulykkeligvis blandt de omkomne er europæiske turister. Men der kan være god grund til at minde os selv om, at de katastrofer, der ikke rammer steder, vi kender fra turistbrochurer, er lige så tragiske for de mennesker, der berøres.