Arbejdsløshed

Verden ifølge IMF

Væksten i USA er faldet tre kvartaler i træk og recessionen er lige så stærk som i 1973-74 og 1981-82

I modsætning til hvad vi havde forventet var væksten i den amerikanske økonomi i 1. kvartal næsten lige så ringe som i 4. kvartal. Med et fald på 6,1 pct. (årlig rate), det vil sige at væksten opgøres årligt ved at kvartalsændringen ganges op med 4) har USA nu oplevet fald i væksten i 3 kvartaler i træk. Den samlede tilbagegang er dermed på niveau med faldet under de sidste 2 globale recessioner i 1973/74 og 1981/82. I Danmark fik vi bekræftelsen på hvor hårdt det gik for sig i slutningen af 2008 og starten af dette år, da arbejdsløshedstallene for marts blev offentliggjort. Med en stigning i arbejdsløsheden på 10.600 personer, så vi den største stigning i arbejdsløsheden siden 1988 - det første år i - kartoffelkuren”. En lige så markant stigning i arbejdsløsheden er ellers ikke set siden den globale recession i starten af 80’erne. I lighed med omtalen i sidste uge åbner disse tal også op for nogen forvirring om retningen for økonomien. Går det frem eller tilbage? Konklusionen er dog den samme. Tal for væksten i USA og arbejdsløsheden i Danmark er historiske tal, mens de tal der refereres til, når det anføres at verden ser en smule mere lys ud end for et par måneder siden, er fremtidige forventningsindikatorer. Vi forventer fortsat, at tempoet i nedgangen er gået ned i kadence ovenpå historisk store stimuleringer af økonomien og centralbankernes markante indgriben på det finansielle marked for at genskabe tilliden. Man kan måske udtrykke det således: Perioden fra september, da det finansielle system for alvor brændte sammen og frem til januar i år var første fase af den økonomiske krise - en fase der var genereret af den finansielle krise og som derfor normalt ikke optræder i overgangen fra en ekspansion i økonomien til en recession. Nu er vi gået i gang med det mere"normale" konjunkturtilbageslag, hvor fald i investeringer (herunder byggeri), stigende arbejdsløshed og faldende eller svagt forbrug fastholder økonomien i recession i en periode. Spiralens fart bremset op Den nedadgående spiral hvor en negativ udvikling i den finansielle sektor påvirker økonomien i nedadgående retning - og tilbage, synes brudt - eller i hvert fald aftaget pænt - men det ændrer ikke på, at den opgang, der vil komme i økonomien på et tidspunkt bliver svagere end de opgange vi har været vant til i de seneste 50 år! I den seneste rapport fra IMF angives der primært to grunde til det. For det første, at vi sandsynligvis skal helt hen i midten af det næste årti (2015) før den finansielle sektor igen er så velkonsolideret, at den kan yde sit normale bidrag (kreditter) til et nyt opsving! Processen med at genopbygge både kapitalgrundlaget og tilliden samt reducere gearingen vil altså hæmme sektoren i mange år. For det andet er det uden for enhver tvivl, at lovgivningen, der omkranser den finansielle sektor, vil blive strammet væsentligt op - både når det gælder selve lovgivningen, men også når det gælder tilsynet af specielt institutioner der ikke før har været underlagt tilsyn. Hertil kommer lovgivning der skal fremme mere robust risikostyring i den finansielle sektor. På det makroøkonomiske plan står vi endvidere indenfor de kommende år med centralbanker der skal til at trække nogen af alle de penge tilbage, som de har smidt ud for at holde det finansielle sektor flydende, da den var ved at bryde sammen. Samtidig vil regeringer over hele verden stå med en regning som der kun er en modtager af, nemlig skatteyderne. Med højere renter, strammere offentlige budgetter og en delvist fastlåst finansiel sektor er det derfor vanskeligt at forestille sig et robust konjunkturopsving på den anden side af denne krise. Frygt for frygten Der vil komme opgang igen, men væksten vil være lavere end i tidligere opsving og arbejdsløsheden vil sandsynligvis forblive på et højere niveau - i længere tid - end i andre opsving. Det er alle betragtninger der ligger 12-18 måneder ude i fremtiden - så hvordan ser den nære fremtid ud? Som anført i sidste uge forventer vi, at opgangen i industrien fortsætter i de kommende måneder, men at der vil komme tilbagefald. I denne uge vil vi primært holde øje med resultatet af den stress test den amerikanske centralbank har fortaget af de 19 største banker. Hvor mange banker vil mangle kapital og hvor meget? Den rapport skulle være kommet mandag, men er blevet udsat fordi der er frygt for et kollaps i aktiekurserne hos banker der ikke består testen. Det kunne måske tyde på, at der er en eller flere banker, der ikke består! I Danmark var det en tilsvarende stress test der udløste Bankpakke II hvor der blev stillet 75 mia. kroner til rådighed for de danske banker og 25 mia. til rådighed for realkreditten. Indtil videre tyder det på, at 50 ud af de 75 mia. bliver hentet af de danske banker som polstring mod fremtidig usikkerhed omkring situationen på lånemarkedet. Afgørende nyt fra Kina Mandag byder på et nøgletal der i marts var en af de væsentligst drivende faktorer bag de seneste otte ugers fremgang på aktiemarkedet. Det sker når kineserne kl. 03:00 mandag morgen offentliggør den månedlige industriindikator (PMI). Sidste måned viste indikatoren - som den eneste af de store økonomier - fremgang, og det forventes at fortsætte i denne måned. Ugen byder endvidere på rentemøde i den europæiske centralbank (ECB) hvor vi forventer endnu en rentenedsættelse på 0,25 pct. point. Den danske Nationalbank forventes at følge med ned og sænke renten fra 2,0 pct. Med de seneste måneders opgang i de danske valutareserver (og endnu en stor en af slagsen på mandag) er der en stor sandsynlighed for, at vi herhjemme får en nedsættelse på 0,50 pct. point (til 1,50 pct.). Ugen slutter af med arbejdsløshedstal ud af USA, som vil vise en stigning til et niveau omkring 9 pct. Det vil sige, at den amerikanske arbejdsløshed er fordoblet siden bunden i sommeren 2007, og at den for første gang siden 1983 er på niveau med den europæiske. Den har i alle de mellemliggende år ligget mellem 1½ og 6 pct. point under!