Verden mindes 11. september

Frygten for nye angreb gnavede i sårene

Terrorisme 12. september 2002 08:00

LONDON: De 3025 ofre for terrorangrebene i USA 11. september i fjor blev i går mindet verden over med et minuts stilhed. For verdens ledere og sørgende efterladte var et-årsdagen for angrebet en sorgens dag, men også en dag, hvor frygten for nye angreb gnavede i sårene. Alle kan huske, hvor de var, da angrebet fandt sted. Kaptajn Tamara Parsons, der er på fredsbevarende mission i Bosnien, var kun en blandt millioner af mennesker, der reflekterede over livet på denne dag. - Efter 11. september gik det op for mig, at man ikke altid får muligheden for at gøre det, man gerne ville have gjort, og at man derfor bør leve hver dag af sit liv, som om den var den sidste, sagde Parsons, der mistede en ven i World Trade Center. I St. Paul's Cathedral i London dryssede 3000 hvide rosenkronblade ned overkronprins Charles, hans sønner prins William og prins Harry og de 2000 andre, der deltog i en mindehøjtidelighed for ofrene. Til stede var også premierminister Tony Blair, den amerikanske ambassadør og slægtninge til de i alt 67 britiske ofre for terrorangrebet. I Rusland ringede præsident Vladimir Putin ved midnat til USA's præsident, George Bush, mens det russiske parlament onsdag indledte dets møde med et minuts stilhed. I Paris - hvor to lyssøjler natten igennem gennnemborede himlen som en symbolsk genskabelse af New Yorks faldne tvillingetårne - deltog præsident Jacques Chirac i en ceremoni i den amerikanske ambassadør Howard Leachs bolig. Her forsikrede han amerikanerne om Frankrigs solidaritet med USA og dets "vilje til at bekæmpe den internationale terrorisme og utrætteligt kæmpe mod barbari og hadets kræfter". I Warszawa i Polen afsløredes et monument til minde om ofrene, der kom fra i alt 91 forskellige lande, mens katolske, protestantiske og jødiske ledere læste bønner. - Jeg mistede min søster Maria Jakubiak. At komme her får mig til at føle, at tragedien fandt sted i dag. Vi kan ikke glemme, sagde Czeslaw Stylinski et år efter, at hans søster for sidste gang gik på arbejde i World Trade Center. Imens gik en mand alene rundt på havnen i Auckland, New Zealand, mens han på sin sækkepibe spillede smerten ud. Og fra solen stod op så langt mod sydøst som i New Zealand, opførte 15.000 musikere fra hele kloden et "rullende requiem" fra tidszone til tidszone af Mozart's mesterværk for at markere det tidspunkt, da det første fly ramte World Trade Center. Imens forsøgte religiøse ledere at sætte ord på den vrede, frustration og smerte, millioner af mennesker stadig føler et år efter udåden. I Vatikanet fordømte pave Johannes Paul II den "barbariske og grusomme" terrorisme og mindedes ofrene, men han opfordrede også dem, der "planlagde og gennemførte en så barbarisk og grusom plan" til at ransage deres samvittighed. - Ingen frustrationer, ingen filosofi eller religion kan retfærdiggøre en sådan vildfarelse, sagde paven. Den sydafrikanske nobelprismodtager ærkebiskop Desmond Tutu sagde på sin side, at årsdagen bør give amerikanerne lejlighed til at se sig selv nøje efter i sømmene. Også i andre lande, der har gennemlevet grusomme stunder, blev sårene åbnet op på ny. I Sarajevo samledes kvinder fra hele det krigshærgede Balkan for at vise solidaritet med de efterladte i USA, men også for at opfordre til fred og retfærdighed for alle ofre for vold. Og i Beirut, der stadig plages af erindringen om den blodige borgerkrig (1975-1990), sagde den amerikanske ambassadør ved en mindehøjtidelighed til de forsamlede libanesere: - I ved, hvad sorg er. Også i Kenya og Tanzania blev dagen mindet. Det var her, at et dobbelt selvmordsangreb mod de amerikanske ambassader i de to landes hovedstæder den 7. august 1998 kostede 224 mennesker livet, mens over 4000 andre blev kvæstet. /ritzau/Reuters

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...