Floridas guvernør DeSantis gør klar til præsidentkandidatur

Ron DeSantis forventes at melde sig i kampen om at blive republikanernes bud på præsident ved valget i 2024.

Floridas guvernør, Ron DeSantis, gør sig klar til at kæmpe om præsidentposten i USA. <i>John Raoux/Ritzau Scanpix</i>

Floridas guvernør, Ron DeSantis, gør sig klar til at kæmpe om præsidentposten i USA. John Raoux/Ritzau Scanpix

Den republikanske guvernør i den amerikanske delstat Florida, Ron DeSantis, har onsdag meldt sig ind i kampen om præsidentposten i USA.

Han har udfyldt de papirer, der skal til, for at han kan stille op som kandidat i det republikanske primærvalg, rapporterer amerikanske medier.

Det er endnu ikke kommet fra hestens egen mund - DeSantis. Men det vil han ifølge adskillige kilder gøre, når han efter midnat dansk tid toner frem på et Twitter livestream, sammen Twitter- og Tesla-ejer Elon Musk.

Det er en helt usædvanlig fremgangsmåde for en potentiel fremtidig amerikansk præsident, skriver New York Times.

- Guvernørens villighed til at binde hans meddelelse sammen med en excentrisk milliardær som Musk, det peger på hans appetit til at tage en risiko og et ønske om at maksimere medieopmærksomheden, konstaterer avisen.

Vinderen af primærvalget hos republikanerne bliver partiets præsidentkandidat, når der er præsidentvalg i USA til næste år.

Trump har sit hjem i netop Florida, og de to politikere har tidligere haft et nært politisk forhold. Men det kan være slut nu med den forventede meddelelse om, at han stiller op som en af Trumps modkandidater.

I meningsmålinger fører Trump stort. På andenpladsen ligger DeSantis langt over 20 procentpoint bag den tidligere præsident.

Men en valgkamp i USA er lang, og det er ikke givet, at Trump vil stå tilbage som republikanernes præsidentkandidat ved valget i november 2024. Han har flere retssager, der kan komme på tværs.

DeSantis har som guvernør i den folkerige delstat Florida slået sig op på en anti-woke-politik. Han er gået til kamp mod biblioteker, der udlåner bøger om minoriteter, seksuelle som racemæssige. Det har ansporet konservative til at luge ud i skolebøger, der nærmer sig disse emner.

Han har fået gennemført benhårde abortregler. Grænsen for abort er sat til seks uger. Et tidspunkt hvor mange piger og kvinder ikke har opdaget, at de er gravide.

Det kommer, efter USA's ultrakonservative højesteret sidste år afskaffede den føderale ret til abort.

Det Hvide Hus har onsdag aften udsendt en erklæring, hvor det hedder, at amerikanerne bør stå fast over for dem, der vil forbyde bøger. Det skriver Reuters.

/ritzau/