dyr

Kong Charles genoptager dele af sine forpligtelser

Kongens første forpligtelse sammen med dronning Camilla bliver besøg i et kræftbehandlingscenter tirsdag.

Storbritanniens kong Charles genoptager en begrænset del af sine offentlige forpligtelser i næste uge, efter at læger har meldt ud, at de "er meget opmuntrede" over fremskridtene i hans kræftbehandling.
Storbritanniens kong Charles genoptager en begrænset del af sine offentlige forpligtelser i næste uge, efter at læger har meldt ud, at de "er meget opmuntrede" over fremskridtene i hans kræftbehandling. Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Storbritanniens kong Charles genoptager en begrænset del af sine offentlige forpligtelser i næste uge, efter at læger har meldt ud, at de "er meget opmuntrede" over fremskridtene i hans kræftbehandling.

Kongens første officielle forpligtelse sammen med dronning Camilla bliver et besøg i et kræftbehandlingscenter tirsdag.

Kong Charles fik kræftdiagnosen ved nyåret.

Det er ikke kendt i offentligheden, hvilken kræfttype han har.

- Kongen vender gradvist tilbage til sine royale opgaver, hedder det i en meddelelse fra hoffet fredag aften.

Det er for tidligt at sige, hvor længe kongen behøver fortsat behandling.

Efter han blev syg, har Charles fortsat med at underskrive dokumenter og haft jævnlige møder med premierministeren, mens han har holdt pause fra andre forpligtelser.

I meddelelsen fra Buckingham Palace hedder det, at kongeparret skal være værter for det japanske kejserpar ved et statsbesøg i juni.

I marts blev det kendt, at kongens svigerdatter, prinsesse Kate, også har kræft. Det er ikke oplyst, hvilken kræfttype, hun har.

/ritzau/Reuters

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden