Nato-chef forventer at medlemslande øger forsvarsbudgettet

Det nuværende mål om at bruge to procent af bnp på forsvaret skal have et nøk opad, mener Jens Stoltenberg.

Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, forventer, at medlemslandene vil skrue på deres forsvarsbudgetter efter det næste topmøde i forsvarssamarbejdet. <i>Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix</i>

Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, forventer, at medlemslandene vil skrue på deres forsvarsbudgetter efter det næste topmøde i forsvarssamarbejdet. Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix

Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, forventer, at medlemslandene vil hæve deres mål for, hvor mange penge de skal bruge på forsvaret.

Det siger han til det tyske medie Welt ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Nato's nuværende målsætning er, at de enkelte medlemslande skal bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på deres militær.

Det mål kan godt øges, mener Stoltenberg.

- Jeg forventer, at der vil blive fastsat en ny målsætning for landenes forsvarsudgifter, når vi mødes til Nato's topmøde i Vilnius (Litauens hovedstad, red.) i juli i år.

- Målet om to procent skulle oprindeligt gælde i et årti, altså indtil 2024, så vi er nødt til at opdatere det nu, siger Stoltenberg til Welt.

Nato-chefen kan dog endnu ikke sige, hvor meget medlemslandene er villige til at skrue på deres forsvarsbudgetter.

Men han forventer, at landene vil være med på at vedtage en mere ambitiøs målsætning set i lyset af krigen i Ukraine.

- Fordi alle kan se, at vi er nødt til at investere mere, siger Stoltenberg.

Siden Ruslands invasion af Ukraine sidste år har mange lande under Nato-samarbejdet øget deres forsvarsbudgetter.

På et topmøde i Wales i 2014 blev Natos stats- og regeringschefer enige om en fælles målsætning om en mere retfærdig fordeling af de økonomiske bidrag til forsvarssamarbejdet.

Her blev landene enige om, at de hver især skulle arbejde hen imod at bruge mindst to procent af deres bnp på forsvaret.

Indtil da havde skiftende regeringer i USA gennem mange år forsøgt at få rettet op på en skævhed, der betyder, at USA har båret en uforholdsmæssigt stor del af den økonomiske byrde i alliancen.

Danmark brugte i en årrække mere end to procent af bnp på forsvaret. Det var fra 1950'erne og indtil begyndelsen af 1990'erne - med et enkelt års undtagelse.

Siden har det danske forsvarsbudget ligget under to procent af bruttonationalproduktet.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.