Cheføkonom: USA's inflation i december er sød musik

Inflationen i USA i december på årsbasis opgjort til 6,5 procent. Det er positivt, siger cheføkonomer.

Inflationen er aftagende, viser de seneste tal fra USA. Mange forbrugere har kunnet mærke det i form af stigende priser på dagligvarer. (Arkivfoto) <i>Yuki Iwamura/Ritzau Scanpix</i>

Inflationen er aftagende, viser de seneste tal fra USA. Mange forbrugere har kunnet mærke det i form af stigende priser på dagligvarer. (Arkivfoto) Yuki Iwamura/Ritzau Scanpix

Inflationen i USA i december er opgjort til 6,5 procent. Dermed fortsætter de seneste måneders faldende inflationstal.

Det oplyser regeringen i Washington.

Det er sød musik i ørerne, at inflationen i USA faldt pænt i december, siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

- Konkret er inflationen i USA nu faldet seks måneder i træk til det laveste niveau siden oktober 2021, konstaterer han.

Tendensen er klar. Inflationen blev i oktober opgjort til 7,7 procent i USA. Måneden efter til 7,1 procent, og prisstigningerne i julemåneden havnende altså på 6,5 procent.

Toppen blev nået i juni med 9,1 procent.

Det er tal, der lægger sig pænt under inflationen i Danmark og det øvrige Europa.

Tore Stramer mener, at der nu kun er udsigt til en relativt lille renteforhøjelse på en kvart procentpoint fra Den Amerikanske Centralbank næste gang.

- Det vil man som almindelige dansker nyder godt af i form af et fald i de lange boligrenter og en generelt mere positiv stemning på aktiemarkedet, siger han.

I Dansk Industri peger cheføkonom Allan Sørensen også på, at inflationen nu er faldet for sjette måned i træk, og at USA's centralbank forventer, at den falder til lidt over tre procent i løbet af året.

- Der er udsigt til, at inflationen vil aftage yderligere her i starten af 2023. Den kan faktisk ende med at dykke ret kraftigt frem mod foråret, vurderer han.

- Den amerikanske centralbank vil stadig hæve rente lidt mere, men tempoet på rentestigningerne vil helt klart være aftagende. De store rentestigninger ligger bag os, mener Allan Sørensen.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden