Verdens bedste høvlbænk

Overskriften holder selvfølgelig ikke vand, men indtil andet er bevist, er min høvlbænk det bedste, som ikke kan købes for penge. Jeg har nemlig selv strikket den sammen. Jeg har aldrig haft en rigtig høvlbænk - jeg er vel for nærig, og har klaret mig med diverse sammenbikset bras. Sådan noget med et par gamle brædder og en spånplade. Men tiderne skifter, og i mit nye og fisefornemme værksted skal indretningen stå mål med det fine trægulv ... Aha! - trægulv, sagde manden: Jeg havde netop en håndfuld "plank" i overskud (merbau og eg fra Junckers), dertil et par 20 mm krydsfinerplader og en "bagtang"(skruestikken på en høvlbænk) fra et tidligere projekt - mon ikke disse ingredienser kunne bikses sammen til en smagfuld høvlbænk, som "matcher" gulvet? I virkeligheden var det slet ikke en traditionel høvlbænk, jeg ønskede, men derimod et kæmpestort og tæske-stærkt bord - helt og aldeles lige og med mulighed for at spænde rammer, låger, døre og alt sådan noget op. Et kombineret arbejdsbord og lime-bord - indrettet som en kæmpestor høvlbænk med masser af "dup-huller" på række og geled. Jeg så det hele for mig i et lys så klart som bagklogskabens - og så gik jeg igang. Trin for trin Det var før jul, og jeg har brugt utallige timer siden. Aller først skaffede jeg en ekstra bagtang hjem - de kan nemlig købes løse hos firmaet Linå i Silkeborg (86 80 26 66). De er specialister i indretning af sløjdlokaler, og har derfor høvlbænke og lækre arbejdsborde i mange modeller og fineste kvalitet. De er naturligvis rasende dyre, men til gengæld har de også alle reservedele på lager - inklusive komplette bagtænger (spindel, glidetænger, kæber - hele baduljen) og løse bænkdupper. Jeg savede nu to krydsfinerplader ud på 1 x 2 meter. Med stiksav lavede jeg slidser, hvor bagtængernes spindler og glidestænger skal være. Så limede jeg de fine brædder af merbau sammen til to plader - uden slidser! Så lavede jeg kantlister af egetræ, og til slut limede jeg det hele sammen med MS gulvlim - altså en slags silikonegummi. Det var noget af et cirkus, og metoden kan ikke anbefales. Det er håbløst at lime så mange dele sammen i én arbejdsgang, fordi det hele glider, splatter ud og bliver skævt. Lim i stedet de to plader sammen, og når det holder, lim så plankerne på først den ene side og så den anden - akkurat, som når man lægger gulv. Og lim til slut kantlisterne på. Uanset metode, så er resultatet ikke til at kimse ad: Den gummi-limede plade med blød kerne og hårde ydersider er formstabil og så stærk, at du kan parkere en grå Ferguson på den, uden at den giver sig en millimeter. Alene vægten på op imod 100 kilo gør bordet så uokkeligt, at du kan slå med en forhammer, uden at kaffekoppen danser.