EMNER

Verdens befolkning vil stige med 2,6 milliarder over 45 år

} NEW YORK: Verdens befolkningstal vil stige med 2,6 milliarder mennesker over de kommende 45 år til 9,1 milliarder. Det viser beregninger foretaget af FN. Det er cirka 100 millioner flere end ved tidligere prognoser, hvor det var ventet, at der ville være ni milliarder mennesker på kloden i år 2050. Stigningen i befolkningen vil fortrinsvis ske i udviklingslande. I midten af århundredet vil halvdelen af Klodens befolkning være fordelt i kun ni lande, Indien, Kina, Pakistan, Nigeria, DRCongo, Bangladesh, Uganda, USA og Etiopien. /ritzau/dpa