Trafikulykker

Verdens dyreste trafikuheld

Luksusbiler smadret på stribe i trafikulykke i Japan.

Luksusbiler smadret på stribe i trafikulykke i Japan. Foto Scanpix

Luksusbiler smadret på stribe i trafikulykke i Japan. Foto Scanpix

Verdens vel nok dyreste trafikuheld fandt sted i det sydvestlige Japan klokken 10.15 lokal tid. Det skriver tv2.dk. I alt 13 luksusbiler var involveret i ulykken: syv røde Ferrarier blandt dem modellerne F355, F512, F355, F430 og F360, tre Mercedes Benz CL600, en Lamborghini Diablo, en Nissan GT-R Skyline og en Toyota Prius. Bilerne var på vej fra Hiroshima til et bilshow i Kyushu, da ulykken indtræf på Chugoku-motorvejen ved byen Shimonoseki. Der er forskellige bud på, hvad der forårsagede ulykken, der kun resulterede i mindre personskader. De materielle skader løber dog op i mange millioner kroner. Motorvejen var lukket for trafik i over seks timer, mens oprydningsarbejdet stod på.