Verdens Farligste Dyr til Aalborg

Dyr 25. februar 2003 07:00

Kan man synge en sang, hvor ord som "det præfrontale cortex" og "thalamus" indgår i teksten. Svaret er ja. Danmarks mest berømte hjerneforsker, Peter Lund Madsen, har skrevet teksterne, Henrik Balling fra det hedengangne Gangway har lavet musikken og Baal-forsangeren Bjørn Fjæstad synger for. Under kunstnernavnet "Verdens Farligste Dyr" spiller holdet onsdag 26. februar på spillestedet Skråen i Aalborg. Hjernesange er mere et show end en koncert. Peter Lund Madsen, kendt fra TV som HjerneMadsen, fortæller om, hvordan hjernen virker og om, hvorfor vi ikke kan vide, hvordan virkeligheden i virkeligheden er. Det lyder måske lidt kompliceret, men Peter Lund Madsen lover, at alle vil gå fra showet i både oplyst og opløftet tilstand. Hvis du vil forberede dig lidt, kan du se mere om projektet på www.hjernesange.dk.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...