EMNER

Verdens første julemærke fylder 100 år

På mandag er det 100 år siden, at det første julemærke udkom - efter ide af postekspedient Einar Holbøll

Mandag, 6. december, er det 100 år siden, verdens første julemærke så dagens lys, da den danske postekspedient Einar Holbølls idé blev til virkelighed. Idéen blev fostret året før, da Holbøll arbejdede på Købmagergades postkontor i København med sortering af de enorme mængder af udgående post med julehilsner – alene i København blev der i 1903 sendt 2281.000 kort og breve. Holbøll fik den tanke, at man i forbindelse med de glade julehilsner kunne få afsenderne til at betale en frivillig skat på bare 2 øre. En skat, der så skulle gå til et og andet velgørende formål. Hurtigt faldt Holbølls tanker i retning af syge børn, og da den første Børnehjælpsdag blev afholdt 6. maj 1904 med stor succes, var han sikker i sin sag. Det reelle arbejde med at få idé til at blive til virkelighed tog først rigtig fart hen på efteråret 1904, og så skulle det også gå stærkt. Postvæsenets velvillighed til salget, skulle opnås, de officielle myndigheders tilladelse – og så den gamle konges godkendelse af, at man brugte et fotografi af den afdøde Dronning Louise omgivet af juleroser på lilla baggrund som motiv på det første julemærke. Alt blev i orden til, de første hilsner kunne bære det ny velgørenhedsmærke 6. december, og 10. december var alle landets posthuse klar til at sælge den lille budbringer. Den første offentlige meddelelse et julemærke kom 16. november i Berlingske Tidende under overskriften "En sindrig Idé". Her fortælles om det ny velgørenhedsmærke, som snart vil være at købe på posthusene, og om det nu fastlagte formål, nemlig oprettelsen af et tuberkulosesanatorium for børn. Allerede 18. november har både et norsk og et svensk blad en positiv omtale af Holbølls idé med opfordring til, at man skal efterfølge idéen i disse lande. Svenskerne er hurtigst og har et mærke på gaden 15. december, nordmændene er med året efter, mens den danske koloni, Island, får sit første mærke 1904 og Dansk Vestindien fra 1907. Det svenske julemærke stoppede med mærke nr. 100 sidste år, og med salget af Dansk Vestindiens salg til USA i 1917, nåede dette mærke så kun 10 årgange. Straks pænt overskud Der blev i første omgang trykt 3 mio. mærker og det samme i et næste oplag. Det danske mærke skulle sælges frem til Hellig Trekonger, og den tradition er fortsat til vore dage. Da salget sluttede, havde det indbragt 73.950 kr. med et overskud på 68.000 kr. Salget holdt sig på samme niveau de næste år, men begyndte så at stige ganske godt. Inflationen var ikke stor i forrige århundredes første halvdel. Priser og lønninger fordobledes dog flere gange, men det var først med mærke nr. 53, at prisen på julemærket steg fra 2 til 4 øre. I dag er prisen 1 kr. ved køb af de store ark, ellers 1,20 kr. Holbølls drøm om et sanatorium så hurtigt ud til at lykkes, da man midt under kampagnen i 1905 erhvervede en grund ved Kolding Fjord. Nu satte trængslerne ind med kritik og misundelse, selv da sanatoriet stod færdig til indvielse i august 1911 fortsatte kritikken – især over at det var for fint og for dyrt. Dog forstummede kritikken, da børnenes ven, journalisten Peter Sabroe i Social-Demokraten skrev: "For fattigfolks børn er intet for godt". Påskønnet af kongen Selv om disse problemer pressede Julemærket Fader, kunne han glæde sig over folket tog julemærket til sit hjerte. Nogle i toppen påskønnede hans ihærdige arbejde, så Holbøll fik først et lille postmesterembede i Ordrup, og i 1909 blev han udnævnt til det eftertragtede embede som postmester i Charlottenlund, og fik endda tildelt ridderkorset af Frederik VIII, der var en stor beundrer af Holbølls arbejde for børn. Den næste store opgave, Julemærkekomitéen gav sig i kast med var rekonvalescenshjem for børn, som var færdigbehandlede på sanatorierne og underernærede. Det er, hvad vi dag betegner som Julemærkehjemmene. Allerede i 1915 var der tre i gang, og det skulle nå op på syv hjem, hvor der i dag er fire tilbage – to på Sjælland og to i Jylland. Det nordjyske er hjemmet i Hobro, som har fungeret siden 1939. Tuberkulosen betragtes i dag som udryddet. I perioden 1940 til 1975 tog man sig af vanskelige børn, og siden da har det været overvægtige børn, man har hjulpet. Den typiske periode for børnenes ophold på et julemærkehjem er tre måneder, men perioden kan forlænges. Fejret i USA Som nævnt fik julemærket hurtigt fodfæste i Norden, men det tog tid at sprede idéen ud i verden. I dag er tanken verdensdækkende, om ikke helt så stabil som det kunne ønskes. Da julemærket kunne fejre sit 25 års jubilæum var en lang række lande såsom Holland Tyskland, Argentina, USA, Frankrig, Japan, Portugal m. fl. kommet med. Selv samme år havde en dansk dame i Sydafrika fået et julemærke udgivet. Dette jubilæum nåede Holbøll ikke at opleve, for han døde i 1927, hvor årets julemærke mindedes ham med et portræt. Dog opnåede Holbøll at blive hyldet af USA, det land, der allerede i 1907 fulgte idéen op, godt hjulpet af Jacob A. Riis fra Ribe, den danske journalist, som af præsident Th. Roosevelt blev kaldt "New Yorks nyttigste borger" på grund af sit store arbejde for byen fattige. Holbøll blev inviteret til at besøge landet i 1924 og blev fejret ved flere arrangementer. Nye ideer En af Julemærkekomitéens mangeårige medlemmer og mest ihærdigt arbejdende var formanden for propagandaudvalget, Aalborgs postmester J.B. Nikolajsen, der ved sin afskedsfest som postmester i 1954 fik sit portræt indsat i stedet for julenissens ansigt på mærket fra 1948. I hundredvis af lokale julemærker er kommet til de seneste 30 år, og det har svækket salget af landsmærket, men nye tider og nye tanker, så det er ikke længere den lille lap papir, der alene skal skaffe penge til arbejdet. Julemærkemarcherne begyndte i 1977, og finder stadig sted første søndag i december. Julemærker i frankostemplerne og på e-mails skal skaffe penge sammen med mærket i form af pins, puslespil og optryk af de gamle julemærker i små ark á 10 stk. er med til at samle penge ind til børnene. Indtægterne har de seneste år ligget under 20 millioner kroner, som er i underkanten af, hvad man har behov for, så sæt masser af julemærker på dine breve, e-mails og i frankeringsmaskinerne i år og fremover, så er du med til at hjælpe danske børn, som trænger til din hjælp.