Verdens mindste mand er død

SJÆLDEN DVÆRGVÆKST: Verdens mindste mand, He Pingping, som målte lige under 75 centimeter, er død, oplyser britiske Guinness World Records. Han blev 21 år. Kinesiske He målte 74,61 centimeter. Han led af en sjælden genetisk betinget dværgvækst. I weekenden blev He indlagt på hospital i forbindelse med en tv-fremtræden i Rom, men døde af brystproblemer. Craig Glenday, chefredaktør for Guinness Rekordbog, mindedes, hvordan han i 2008 rejste til det nordlige Kina for at måle He. Guinness World Records siger, at man inden længe vil meddele, hvem der efter Hes død er verdens mindste mand. 18-årige Khagendra Thapa Magar fra Nepal måler angiveligt 51 centimeter./ritzau/AFP