Verdens rigeste and

Onkel Joakim blev til som en undskyldning for at lave en god historie

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den oprindelige Onkel Joakim var en gnaven gammel gnier - kalkeret efter Dickens¿ Scrooge.

¿Alle hader mig, og jeg hader alle!¿ Det er noget nær de første ord, Onkel Joakim siger i denne verden, og de karakteriserer ham ganske godt, som vi har kendt ham siden: Verdens rigeste and - og verdens mest griske gnier. Det var den store andetegner, Carl Barks, der skabte Onkel Joakim i sidste halvdel af 1947, da han sad og arbejdede på det, der skulle være hovedhistorien i årets julenummer af Anders And. Han ville som sædvanlig udsætte Anders og ungerne for en masse prøvelser. Det begynder med, at Anders, som det sker hver jul, opdager, at han er flad. Pungen er tom, ikke en krone er der tilbage til gaver og julemad og træ og knas. - Bare vores rige onkel dog ville hjælpe. Men det er jo håbløst, sukker drengene. Og så er vi pludselig i en kæmpestor rigmandsvilla i den anden ende af byen. Her sidder Scrooge MacDuck, helt uanstændigt rig, men også ensom, gnaven og egoistisk. Han er kalkeret efter Charles Dickens hovedfigur fra ¿Et juleeventyr¿, den bitre gamle vekselerer og pengeudlåner, Ebenezer Scrooge, der nærede et indædt had til julen. Men det er stort set kun rigdommen og gnier-egenskaberne, der kommer med over i andehistorien, resten af julemoralen fra Dickens bliver gemt til en anden god gang. Historien blev god og spændende og fuld af intriger, men der skulle flere måneder, før Carl Barks hentede den rige and frem igen. Det skete i juni 1948, hvor ænderne rejser til Scotland for at finde deres forfædre og møder et spøgelse på et gammelt slot i det skotske højland. Derefter gik det slag i slag. Carl Barks opdagede hurtigt, hvor store muligheder for historier og drama, der gemte sig onkel Joakims umådelige rigdom. For rig det var han, og han blev rigere og rigere. Fra bare at være en meget rig gammel and og onkel, blev han nu en pragt-karikatur på den amerikanske kapitalist. Hans enorme, multinationale virksomhed kom til at spille vigtige roller i masser af historier op gennem 50¿erne og 60¿erne, hvor Carl Barks faktisk skrev masser af lærestykker i kapitalens og pengenes logik, som kunne læses langt mere politisk, end det var både Disney-koncernen¿s sædvane. En af de mest berømte historier er fra 1951. Her opbevarer Joakim sine penge i en kæmpestor åben silo på landet. En hvirvelvind suger formuen op og spreder den over hele landet, så alle bliver rige. Og hvad sker der så i et samfund? Ingen gider arbejde. Kun Onkel Joakim. Han producerer fødevarer, og det er klogt, for når ingen vil arbejde, er der ingen mad. Pengene mister deres værdi, men et æg bliver umådelig kostbart. Sådan lærte verdens børn om liberalismens kernebegreb, udbud og efterspørgsel. Snart er pengene hjemme igen, hvor de hører til - i Onkel Joakims pengesilo. Siloen udvikler sig snart til pengetanken, vi kender så godt, og med den dukker også Bjørnebanden op, som motor for massevis af dramaer, hvor de kæmper for at få fingre i Joakims fantasillioner. ¿Jeg har tjent mine penge ved at være hård som flint og mere udspekuleret end alle andre! Og jeg gjorde det på ærlig vis!¿, siger den gamle and, og det er et vigtigt kendetegn ved ham. Der er nok af banditter og umoralske forretningsmænd, der bruger alle midler. Men ærlighed varer længst. Hvis man bruger lumpne kneb, rammer umoralen altid en selv i den sidste ende. Den første selvstændige onkel Joakim-historie, ¿Den snedige onkel Joakim¿, kom i 1952, hvor Onkel Joakim fik sit eget blad. ¿Only a poor old man¿ er originaltitlen på historien, der kom på dansk i 1954, også skrevet og tegnet af Carl Barks. Her viser onkel Joakim alle de klassiske træk, han er så kendt for. Det er her, at Bjørne-banden optræder som egentlig bande for første gang. Det er også her, Onkel Joakim første gang bader i sine penge, ¿tumler sig i dem som et marsvin, graver sig igennem dem som en muldvarp¿ og kaster dem op i luften, så han får styrtebad i dem. Det er også en pointe - for da bjørnebanditterne får held til at erobre pengene fra ham, vinder han dem tilbage ved at lokke skurkene til også at tage hovedspring ud i pengene. Det går ikke godt - de er ikke øvede som han, så de slår sig bevidstløse mod guldmønterne, og deres hoveder bliver ¿bløde som tomater¿. Det danske Anders And-forlag, Egmont, fejrer 60 års dagen med en 448 siders dollar-grøn Jumbobog med masser af Joakim-historier. De har dog intet med Carl Barks at gøre - det er allesammen Jumbo-historier. Til gengæld har forlaget genoptrykt ¿Den snedige Onkel Joakim¿ i Anders And & Co. nr. 51, der netop er udkommet. Det er Carl Barks, når han er bedst.