USA

Verdens sikkerhed til debat

MÜNCHEN: Portene blev i går slået op for tre dages sikkerhedskonference i München, hvor blandt mange andre udenrigsministrene fra Kina og Iran skal give deres bud på, hvordan fred og stabilitet i verden sikres. Det er en årlig konference, som samler nogle af verdens førende politikere. Konferencedeltagerne skal give deres bud på, hvor langt den amerikanske præsident, Barack Obama, er nået med sikkerhedspolitikken efter et år i Det Hvide Hus. /ritzau/