Verdens to bedste klar til drømmefinale ved All England

Lee Chong Wei fra Malaysia og Chen Long fra Kina mødes i søndagens All England-finale.

Der er lagt op til en drømmefinale i herresingle ved All England. Verdens to bedste spillere levede begge op til deres seedning og møder hinanden søndag.

Verdens nummer et, Lee Chong Wei fra Malaysia, måtte dog kæmpe hårdt for sin semifinalesejr over sydkoreaneren Shon Wan-ho, der vandt første sæt 21-14 og førte 18-17 i andet sæt.

Men Lee Chong Wei fik hevet det tætte andet sæt hjem og vandt siden 14-21, 21-19, 21-15 efter 71 minutter på banen. Det var første gang, at han tabte et sæt i årets turnering.

I finalen møder han verdens nummer to, Chen Long fra Kina, der tidligere i turneringen har slået både Viktor Axelsen og Hans-Kristian Vittinghus ud - begge gange efter tre sæt.

I semifinalen gjorde han kortere proces med sejren på 21-17, 21-14 på bare 33 minutter.

Chen Long er forsvarende mester ved All England, mens Lee Chong Wei vandt titlen i både 2010 og 2011.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst