Verdensballettens stjerner synger julen ind

Traditionen tro har operasanger Jens-Christian Wandt samlet en række af sine musikalske venner, for at synge jul og advent ind i Skagen Kirke

Ditte Højgaard Andersen & Jens-Christian Wandt. Privatfoto

Ditte Højgaard Andersen & Jens-Christian Wandt. Privatfoto

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

SKAGEN:I år får Jens-Christian Wandt selskab af to af Danmarks kendteste operasangere. Sopranen Ditte Højgaard Andersen og alten Andrea Pellegrini. Begge er kendte navne i Skagen, da de har sunget med Verdensballetten og Ditte Højgaad Andersen har flere gange sunget koncerter i kirken og på Skagens Museum, og så medvirker hun sammen med Jens-Christian Wandt i julekoncerten som TV2 sender hvert år. De tre sangere bliver akkompagneret af Jakob Lorentzen der til daglig er 1. Organist ved Holmens Kirke i København og Slotsorganist ved Christiansborg. Også violinisten Andreas Birk medvirker ved koncerten. Ved orglet sidder Skagen kirkes nye organist, Rikke Kursch. Programmet byder på kendte danske juletoner, arier fra Händels Messias og Bachs Juleoratorium, Schuberts Ave Maria og Adams smukke julearie: ”O hellige nat”. Koncerten slutter med at alle – solister og publikum, stående synger ”Dejlig er jorden”. En smuk og stemnings-fuld koncert i skæret af de mange levende lys. Jens-Christian Wandt binder selv koncerten sammen med små anekdoter om musikken og julens gode traditioner.

Koncerten finder sted i Skagen Kirke, torsdag 19. november klokken 19.30.

Billetsalget er åbnet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.