De Palæstinensiske Selvstyreområder

Verdensborgeren fra Aalborg

Peter Hansen, professor, fhv. undergeneralsekretær i FN, New York, fylder i dag 70 år.

Peter Hansen - tidligere undergeneralsekretær i FN og født og opvokset i Aalborg - fylder i dag 70 år.

Peter Hansen - tidligere undergeneralsekretær i FN og født og opvokset i Aalborg - fylder i dag 70 år.

I Kraks blå bog fylder hans egen, beskedne levnedsbeskrivelse ikke alverden. Og hverken ordvalg eller omfang antyder, at der bag de to yderst udbredte danske navne gemmer sig en af de nordjyder, der har bestridt de højeste poster i verden nogen sinde. Historien om Peter Hansen begyndte på Teglværks Allé i Aalborg for 70 år siden. Her, med Østre Anlæg som nærmeste nabo, tilbragte han sine første leveår. I badeanstalten i Løkkegade lærte han at svømme, og på den nærliggende, forlængst nedlagte Østermarksskole begyndte han i første klasse. Senere flyttede familien til Skalborg, og skolegangen fortsatte på Klostermarksskolen. Peter Hansens far drev i Kjellerupsgade sø-ekviperingsforretning. Tøjet til søfolkene blev tit leveret på skibene og ofte bragt ud af sønnike, som her, ombord på de store skibe, fik de første indtryk af den verden, der befandt sig uden for Aalborg. Lysten til at se den blev ikke mindre, så da der i årene på Katedralskolen via et legat viste sig mulighed for at tilbringe et skoleår i Californien, slog han straks til. Vel hjemme i Danmark blev han student i 1961 og rykkede til Aarhus, hvor han blev en af de første studerende på statskundskab. Han tog embedseksamen i 1966 og blev ansat som underviser, først i Aarhus, senere på universitetet i Odense, hvor han i 1976, som 35-årig, blev udnævnt til professor i international organisation og politik. Allerede nogle år tidligere, i 1969 og 1970, havde han i et sabbatår virket som rådgiver på den danske FN-mission og set FN's muligheder for at gøre verden til et bedre sted at leve. Han sagde derfor ja til at påtage sig formandshvervet i FN's såkaldte koordinations- og program-komité, hvori man forvalter store projekter med tilknytning til Verdensbanken og andre institutioner. I 1978 hyrede FN ham til - som ansat - at bestyre de samme områder med titel af assisterende generalsekretær. Siden blev han eksekutivdirektør for flere FN-institutioner, og i perioden 1994-96 havde han, med titel af undergeneralsekretær, ansvaret for FN's nødhjælpsprojekter. Det var i den periode, katastrofen i Rwanda prægede verden, og netop forholdene her mindes Peter Hansen som noget af det mest forfærdelige, han har oplevet. Det blev dog i en anden del af verden, han kom til at yde den indsats, der fyldte allermest. FN's generalsekretær Boutros Boutros-Ghali bad ham blive øverste chef for FN's indsats i Palæstina - et hverv, han bestred fra 1996 til 2005. Peter Hansen var i lyset af Anden Verdenskrig vokset op i en generation, der nærede varme følelser for Israel. Da han kom til Gaza og begyndte i jobbet som chef for 30.000 ansatte, der drev sygehuse, skoler og meget andet, oplevede han israelerne behandle både FN's ansatte og palæstinensere i øvrigt på en måde, han måtte tage afstand fra. Det kom, siger han i dag, bag på ham, at israelerne opførte sig sådan. I de ni år blev 13 af hans egne ansatte dræbt, og 223 palæstinensiske børn, der boede i flygtningelejre, mistede også livet. Hertil kom den ydmygende behandling, palæstinensere dagligt oplevede, når de ville krydse kontrolposter. - Den slags kan man ikke bare trække på skulderen over, hvis man vil kalde sig et ordentligt menneske, siger Peter Hansen i dag. Også dengang sagde han fra og påtalte krænkelserne mere, end israelerne brød sig om. Den stille, afdæmpede nordjyde vidste godt, at FN ikke alle steder var lige afholdt. Han havde lært sig at manøvrere i et miljø, præget af modsatrettede politiske interesser i en verden, hvor "mange er svage og har brug for støtte for at få et acceptabelt liv". Meget kan klares med diplomati. Det lærer man hurtigt i FN. Men for Peter Hansen var der grænser. Var en konfrontation nødvendig for at finde "den rigtige og retfærdige løsning", veg han ikke tilbage. Han følte, at gav han efter for et massivt pres om at se mere gennem fingrene med israelernes fremgangsmåde, ville han svigte palæstinenserne. I dag siger han, at det såmænd ikke var videre heroisk. - For jeg havde hele tiden orlov fra mit professorat og kunne jo altid bare vende tilbage til universitetsverdenen. At styre FN's indsats i et så konfliktfyldt farvand som Mellemøsten i hele ni år, var i sig selv en præstation. Peter Hansen, der har været undergeneralsekretær i FN i flere år end nogen anden, var egentlig klar til en tørn mere. Men i 2005 overbeviste indflydelsesrige kræfter den allerøverste FN-ledelse om, at Hansen ikke skulle fortsætte. "Bush fires Hansen" (Bush fyrer Hansen) skrev den britiske avis Guardian på forsiden. I mellemtiden var han blevet 64 år og syntes, at det var for sent at vende tilbage til universitetet i Odense. I stedet tog han imod et tilbud om at rådgive verdenssundhedsorganisationen WHO om egyptiske forhold - og blev så i øvrigt tilknyttet Fordham University i New York, hvor han "skriver lidt og holder nogle forelæsninger". Men ikke mindst prøver han at indhente noget af dét, 27 år i FN's tjeneste ikke gav plads til. Han går til opera, på museer, læser - især om arkæologi - og "nyder bare at have fri indimellem". Men en verdensborger som han kan ikke slå sig helt til ro. Han har én base i New York, en anden i København og en tredje i Polen, hvorfra hans hustru stammer. Sammen har parret tre børn, der bor i henholdsvis København, Geneve og New York. Det er sammen med sidstnævnte søn, han tilbringer sin fødselsdag - efter planen på en jazzklub. Og hans hverdag er, skønt den er blevet langt roligere, fortsat omkringfarende. For nogle uger siden arbejdede han nogle uger i Cairo, tog så til København nogle dage - men er nu i USA. Nogle gange om året gør han en afstikker og vender tilbage til byen, hvor det hele begyndte. Familie i Aalborg har han ikke mere, for hans to søskende bor henholdsvis i Horsens og København. Men kammeraten fra skoletiden, læge Klaus Rohbrandt, bor stadig i fødebyen, og når Peter Hansen kommer forbi, sætter de to sig og klarer verdenssituationen over en whisky.