Verdensetter ekspederet ud af French Open

Topseedede Victoria Azarenka tabe kampen om en kvartfinaleplads ved French Open til Dominika Cibulkova.

Verdensetter ekspederet ud af French Open

Victoria Azarenka er overraskende færdig ved French Open.

Den hviderussiske verdensetter kom søndag ud for et slovakisk stormvejr i fjerde runde, da hun mødte Dominika Cibulkova, der er nummer 16 på verdensranglisten.

Topseedede Azarenka måtte se sig slået 2-6 og 6-7 af Cibulkova efter en flot præstation af slovakken, som formåede at holde nerverne i ro i den afgørende tiebreak.

Cibulkova dominerede første sæt totalt, men det så ud til, at Azarenka fik bedre styr på sit spil i andet sæt, hvor hun bragte sig foran 2-0.

Men så gik det galt igen, og hendes slovakiske modstander vandt de næste fire partier. Sættet endte i en tiebreak, som Cibulkova vandt 7-4 og førte fra start til slut.

Slovakken er nu klar til kvartfinalerne, hvor hun står over for enten Samantha Stosur fra Australien eller amerikanske Sloane Stephens.

/ritzau/