Aalborg

Verdensmanden blev på Øland

ERINDRINGER Jens-Martin Nielsen: "Nordjysk Købmandshistorie gennem to-tre generationer 1930-2005" Humlebien, der alligevel kunne flyve, skrev dagbladet "Børsen" i 1988 om Jens-Martin Nielsen på Øland. Det er den gamle historie om humlebien der fløj, fordi den ikke anede, at den slet ikke kunne. "Børsen" overfortolkede i sin begejstrede omtale af købmandssønnen fra Øland, han vidste udmærket godt, at han kunne flyve. Jens-Martin Nielsen har endnu et talent, han er en fortræffelig fortæller, hvad han dokumenterer med sin bog, "Nordjysk Købmandshistorie gennem to-tre generationer 1930-2005". Han kommer grundigt ind i alle hjørner, rigeligt grundigt kan man synes. Begrænsningen er ikke hans stærke side, det røber allerede den ordrige titel, men han fortæller så godt og engagerende, at man ikke kan slippe hans bog. Historien i sig selv er af umådelig kvalitet, og det vidunderlige i den er svinkeærinderne, der stråler af lige dele selvironi og glæde over at kunne fortælle hvor godt, det rent faktisk er gået. Det stærkeste i hans bagage er hans trofasthed og hans glæde over ophavet. Hans far oparbejdede en købmandsgård i Vesterby på Øland, hvor Jens-Martin Nielsen blev født i 1940. Den samme købmandsgård er i dag hovedhjørnestenen i den Scantool-gruppe, som Jens-Martin Nielsen har bygget op omkring købmandsgården. Udadtil har den samme udseende som i 1940, men den fylder ca. en tiendedel af Scantools udenværker, dels i Vesterby dels i hovedbyen Brovst. Det uden sammenligning mest afgørende i hans tilværelse indtraf, da han efter sin læretid og handelsskoletid i Aalborg vendte hjem til Øland for at tænke sig om. Han havde ikke haft tid til, hvad han selv kaldte pigesjov, men nu begyndte han at gå til baller på Øland, og så fik han øje på den nykonfirmerede Ingrid Christensen fra Halvrimmen. De blev meget glade for hinanden, og de forlovede sig i 1962. Svigermor vogtede på dyden (hjem om aftenen i ordentlig tid), men alligevel var den gensidige forelskelse og glæde så stor, at Ingrid blev gravid af det. Det unge par syntes ikke, at det hastede med at blive gift. Som brudepar ville de flytte ind i et godt hus med god udsigt (selvfølgelig på Øland), og sådan kunne de disponere, fordi de hver især havde familier i ryggen, lige så glade som de selv for de lykkelige omstændigheder. Efter endt handelsskole havde Ingrid et godt job i Aalborg, og Jens-Martin var i gang med et arbejde, der blev optakten til hans udvikling i erhvervslivet. Han var antaget hos købmand Erik Emborg, der fra sin villa i Hasseris drev handel på verdensmarkedet i alt fra knappenåle til elefanter. Jens-Martin Nielsen fik en betroet post i firmaet. Han havde allerede da besluttet sig for eksportmarkedet for egen regning, men fik så et attraktivt tilbud om at blive indkøbsleder i det nystartede Titan A/S i Aalborg. Og så gik det støt fremad med bestandig større og mere betroede ansættelser i administrationen. Til sidst fik han tilbud om chefposten for kæmpekoncernen Thrige-Titan, hvor han efter 18 år beklædte en af de væsentlige lederposter. Men Thrige-Titan ville flytte sin produktion og reparation af motorer fra Aalborg til Odense, så Jens-Martin Nielsen sagde nej tak. Han ville bevare Ingrids og sit hjem i det drømmehus på Urbakken på Øland, hvor de flyttede ind med deres etårige søn i 1966. Ud fra denne adresse og i samarbejde med ligesindede teknikere realiserede Jens-Martin sin vådslibemaskine. De gamle huskede den store sandsten, man drejede sindigt med hånden eller trak med en fodpedal. Men vel at mærke i et vandbad, som regel den hule inderside af et halvt bildæk. De moderne hurtigløbende slibemaskiner var ikke gode ved æggen. Jens-Martin Nielsen lyttede til beklagelserne, og hans svar blev den nedgearede Scan-vådsliber, som ikke før var set på verdensmarkedet. Gennem Skandinaviens største maskingrossist Luna i Sverige fik Jens-Martin sin første ordre på 2000 maskiner. Den lille vådsliber var baseret på alle "gør det selv" folkene hjemme i kælderen. Scanslib blev til Scantool, nu udbygget med industribåndslibere. Den hastigt voksende virksomhed blev administreret fra købmandsgården, som Jens-Martin Nielsen overtog efter faderens død. Scantool blev et rent familieforetagende med import og salgsrejser på verdensplan, hertil et japansk familiefirma, Tools Supply og Prins Henriks Eksportguldmedalje. Som 64-årig er Jens-Martin Nielsen gået på halvtid af helbredsmæssige årsager, og tøjlerne er givet videre til de unge mennesker i familien. Han slutter sin selvbiografi med erkendelsen af, at uden Ingrid og hendes aktive opbakning og hjælp gennem 39 år, havde de opnåede resultater ikke været mulige. Med dårlig samvittighed indrømmer han, at hvad angår de praktiske gøremål hjemme, har han aldrig rørt en finger. Ingrid klarede det hele ved siden af alt det andet, hun skulle tage sig af. Han har været så dum at kritisere hendes husholdningsarbejde bare én gang. På et tidspunkt var han ikke helt tilfreds med det hjemmebagte franskbrød. Ingrid lukkede ham omgående ind i køkkenet med mel og gær. "Gør det selv, det er du jo så god til". Resultatet blev et brød så hårdt, at end ikke fuglene ikke ville røre det. Ole Bergh kultur@nordjyske.dk Jens-Martin Nielsen: "Nordjysk Købmandshistorie gennem to-tre generationer 1930-2005" 168 sider. Fyldigt illustreret. Indb. 185 kr. Eget forlag.