Verdensnyhed klar til indvielse

Flere ministre til Brønderslev mandag

Flisværket indvies på mandag. Arkivfoto
Erhverv 16. marts 2018 12:55

BRØNDERSLEV: Mandag præsenteres i Brønderslev ikke mindre end en verdensnyhed. Da er der indvielse af det nye flisværk, der er opført på Øster Kærvej.

Både energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) deltager i indvielsen. Også Thea Larsen, der er formand for Energiministeriets innovationspulje (EUPD) deltager i indvielsen. EUPD har støttet projektet med 20 mio. kr.

Direktør Thorkil Bartholdy Neergaard fortæller, at det nye anlæg kombinerer et høj-temperatur CSP-solvarmeanlæg med et helt nyt biomasseværk.

- Både sol og biomasse bidrager til at skabe billig og grøn fjernvarme. Desuden produceres miljørigtig strøm på en såkaldt ORC-turbine.

Lige før jul blev der tændt op i den ene kedel, mens den anden kedel også er sat i drift.

På værket indrettes faciliteter til læring og undervisning i samarbejde med regionens skoler og gymnasier samt Aalborg Universitet.

Der er indbudt omkring 150 gæster til indvielsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...