Verdensopera til København - hilsen fra Aalborg

Jyske koncertarrangører holder koncert i DR Byens koncertsal.

Den russiske operastjerne Anna Netrebko kommer næste år til København, på initiativ fra Aalborg og Horsens.

Den russiske operastjerne Anna Netrebko kommer næste år til København, på initiativ fra Aalborg og Horsens.

- Når Muhammed ikke vil komme til bjerget, må bjerget jo komme til Muhammed, gnækker Aalborgs kulturkøbmand par excellence, Ernst Trillingsgaard. Han har igen tænkt "ud af boksen" og sikret sig et verdensnavn på lidt utraditionel manér. Det handler om den russiske opera-superstjerne Anna Netrebko, som Aalborg Kongres & Kultur Center i flere år har forsøgt at få til Aalborg. Pengene havde han, men svaret fra Netrebkos lejr har hver gang lydt, at hun kun optræder i verdens storbyer. Og på trods af Aalborgs positive befolkningsudvikling vil det nok vare flere år, end Trillingsgaard kan vente, før byen kvalificerer sig til den status. Så nu har han, sammen med sin kollega i Horsens, Frank Panduro, der også forgæves har jagtet Netrebko, lejet DR Byens koncertsal og arrangerer i stedet koncerten der. Det sker tirsdag 12. juni 2012. - Vi gjorde noget lignende med Wiener Philharmonikerne i 2004. Vi havde haft dem i Aalborg i 2002, og de ville ikke komme tilbage, før de havde været i hovedstaden. - Så i 2004 lejede vi Falconer Centret, holdt koncerten og fik dem så til Aalborg igen i 2008, siger Ernst Trillingsgaard. @Brød.9.kursiv.u-indryk.løs:Men hvad får Aalborg ud af det? - Ja, det er jo et godt spørgsmål. Først og fremmest har vi nogle storsponsorer, som betaler for, at vi til stadighed kan trække store navne til Aalborg. Dem tilgodeser vi ved at flyve dem til København og give dem denne oplevelse. Og så ligger der jo også lidt drilleri i det - at vise københavnerne, at vi stadig kan noget her ovre i Jylland. Aalborg-Horsens samarbejdet er ikke af ny dato. Flere gange tidligere har Trillingsgaard og Panduro arbejdet sammen - blandt andet om at få den tyske schlagersanger Hansi Hinterseer til landet tidligere på året, og igen til næste forår. Og det vil også blive aktiveret fremover, når navnene er så store, at de ikke kan løfte dem hver for sig. Den 40-årige sopran Anne Netrebko regnes som nævnt for en af operaens absolutte superstjerner. Med sig i København har hun sin to år yngre mand, bas-barytonen Erwin Schrott fra Uruguay. Der er 1798 siddepladser i DR Byens koncertsal. Arrangørerne har sat sig på de 300 pladser til sponsorer og andre VIP-gæster. Resten sælges fra mandag 14. november til priser mellem 1200 og 2200 kroner stykket.