Verdensorkester til Skovsgård

Edit "Nulle" Nykjær spiller lørdag aften sammen med sit Verdensorkester på Skovsgård Hotel.

Nulle og Louise Albeck startede i 1982 Verdensorkestret som et gadeorkester, der i flere år turnerede i Europa og USA. Orkestret spillede bl.a. som cirkusorkester på Sicilien. Skal der sættes genrebetegnelse på musikken, kan man vel sige, det er underholdende jazz og evergreens - men absolut ikke kun det. Det er musik med inspiration fra store dele af verden, ikke mindst fra den latinamerikanske musikalske verden. Nulle & Verdensorkestret består af Elith "Nulle" Nykjær (klarinet og mundharmonika), Louise Albeck (sang og percussion), Ole "Fessor" Lindgreen (trombone og Euphonium), Peter Rosendal (piano og flygelhorn), Marko Martinovic (piano), Marc Davis (bas) og Bjørn Otto Hansen (trommer).