Verdenstræf i Vigsø Kirke

25 voksne og 10 børn fulgte opfordringen til at mødes sidst på eftermiddagen.

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Velsignelsen lyses. Foto: Diana Holm

Som et nyt tiltag havde Vigsø Menighedsråd og sognepræst Mariann Dyhrberg Christensen, Ræhr, inviteret til "andagt og aftensmad" torsdag sidst på eftermiddagen. Det sagde 25 voksne og 10 børn ja tak til, og så viste det sig lige pludselig, at der virkelig var tale om et verdenstræf i Vigsø Kirke. Nogle deltagere viste sig nemlig at være kommet til Danmark fra så fjerne steder som Afghanistan, Iran, Rumænien, Haiti og Argentina - heraf nogle beboere fra asylcentret i Hanstholm - foruden de lokalt fødte og danske tilvandrere. De hørte præsten læse teksten fra Markus-evangeliet, sang mere eller mindre med på salmerne, og i stedet for prædiken hørte de så præsten læse Selma Lagerlöfs fortælling "Rødhalsen" om, hvordan den lille grå fugl fik de røde fjer på halsen. Menighedsrådsformand Svend Aage Pedersen var godt tilfreds med fremmødet til andagten, hvorefter deltagerne gik over i sognehuset for at spise sammen. Dagens ret var flæskesteg med alt det gode tilbehør og naturligvis brun sovs. Det sidste er det alligevel ikke alle de tilkomne, der har vænnet sig til som en vigtig del af måltidet. - Til en almindelig søndagsgudstjeneste kommer der 10, men om sommeren, hvor vi i juli og august inviterer til en seks-syv-otte aftengudstjenester, er vi ofte omkring de 30, fortalte Svend Aage Pedersen. Også til sommerens aftengudstjenester inviterer menighedsråd og præst bagefter deltagerne over i sognehuset - i dette tilfælde til kaffebord.