Brønderslev

Vero Moda gør klar til nyt look

Tøjbutik skal renoveres, og der sælges ud inden

Lørdag lukker Dorthe Bak og det øvrige personale i Vero Moda ned i Mejlstedgade. Butikken skal gennemrenoveres, og imens kan kunderne besøge den midlertidige butik i Arkaden. Foto: Kurt Bering

Lørdag lukker Dorthe Bak og det øvrige personale i Vero Moda ned i Mejlstedgade. Butikken skal gennemrenoveres, og imens kan kunderne besøge den midlertidige butik i Arkaden. Foto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Vero Moda i Brønderslev skal renoveres - og det betyder, at butikken på hjørnet af Mejlstedgade og Algade sælger ud af alle varerne i denne uge. Lørdag 2. marts - når butikken lukker klokken 13 - bliver lokalerne tømt. Alt det gamle inventar og lys bliver pillet ned. Og allerede mandag i den kommende uge går håndværkerne i gang i butikslokalet.

Her vil de knokler de kommende uger.

- Åbningsdagen er endnu ikke fastsat, men vi ser frem til åbning af en spritny butik, fortæller butiksindehaver Mette Nørgaard.

- Vi genåbner i samme lokaler. Men vi får et lidt større prøverums-område - og butikken bliver indrettet efter et helt nyt koncept. Den bliver lysere og mere moderne. Vi får Vero Modas sidste nye koncept til Brønderslev.

Mette Nørgaard tilføjer, at butikken i Brønderslev er ni år gammel.

- Den trænger til en kærlig hånd. Vi synes, det er vigtigt, at vores kunder får en god oplevelse, når de kommer ind til os. Vi har en rigtig god butik, og det er vigtigt, at fortsætte den gode udvikling, som vi har i Brønderslev. Det er vigtigt at holde tingene ved lige og forny os.

Kunderne skal ikke vinke helt farvel til Vero Moda i renoveringsperioden. Mette Nørgaard har nemlig sikret sig et midlertidigt butikslokal i Arkaden - i det lokale, hvor Bavinchi på et tidspunkt havde til huse.

- Mandag 4. marts åbner vi den midlertidige butik i Arkaden mellem Kop og Kande og børnetøjsbutikken Lille Stjerne.

I denne uge har Vero Moda renoveringssalg på alle varer i butikken.

- Vi har halv pris på alle varer.

På den måde slipper personalet for at flytte alt for mange tøjvarer til de midlertidige lokaler.

- Og vi åbner med helt nye varer i den nye butik. Det kommer ikke til at gå stille for sig.

Mette Nørgaard har foruden butikken i Brønderslev og Vero Moda-butikker i Skagen, Frederikshavn, Sæby og Aars.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst