EMNER

Vestager gentager Thornings fejl

Margrethe Vestager har ikke formået at få gruppen til at fungere, og nu betaler hun med Ammitzbølls exit

KØBENHAVN:Første ville han blive, men i går morges valgte han så at gå alligevel. Simon Emil Ammitzbøll forlod Det Radikale Venstre med den begrundelse, at han ikke længere har tillid til Margrethe Vestagers lederskab. Det er i sig selv lidt af en afskedssalut, men endnu værre er det for Margrethe Vestager, at det udstiller, at hun endnu ikke har formået at samle folketingsgruppen mere end et år efter, at hun overtog lederskabet. Hans væsentligste kritikpunkt er, at hun midt i valgkampen droppede beslutningen om, at De Radikale kunne pege på de borgerlige, hvis en SR-regering ikke var mulig, og hvis de radikale mandater var afgørende. Den kattelem var en del af kompromisset mellem den gruppe radikale, der gerne vil kigge mod de borgerlige, og dem, der kun vil se rødt. Selvom det i den virkelige verden ikke havde nogen betydning, så var beslutningen endnu en sten i konflikten mellem de to fløje i partiet. En konflikt, som blev skærpet, da Margrethe Vestager valgte ikke at dele magten, dengang hun trådte til. Hun valgte sin tro støtte Morten Østergaard som næstformand og lod rivalen Morten Helveg Petersen løbe hovedet mod muren i en ydmygende kampafstemning, som han tabte stort. Det var det samme, Helle Thorning-Schmidt gjorde, da hun i sin første tale som formand bad dem, der ikke ville være med, om "at blive hjemme", og så udnævne sine egne folk til alle centrale poster. Resultatet var - ligesom hos De Radikale - at en del af gruppen ikke følte sig specielt motiveret. Utålelig situation Den situation var utålelig for Helle Thorning-Schmidt, som da også lagde kursen om og delte magten, så alle interesser i partiet følte sig inkluderet. Det har Margrethe Vestager endnu ikke følt behov for. I stedet har hun fastholdt kursen uden fremgang i meningsmålingerne og nu uden Simon Emil Ammitzbøll. Godt nok er Jørgen Poulsen kommet til i mellemtiden, men det bytte ville hun nok gerne være foruden, for med Simon Emil Ammitzbøll mister hun en yderst aktiv politiker, der som en radikal udgave af Birthe Rønn Hornbech har kunnet holde den principielle fane højt og tale bjerget imod. Intet tyder på, at han kan finde andre partier at bruge sine evner i, så efter alt at dømme ligger Simon Emil Ammitzbølls fremtid uden for politik, når det rette jobtilbud viser sig. Ligesom det skete med markante socialdemokrater som Pia Gjellerup, Sandy Brinck, Lene Jensen og Pernille Blach Hansen, der forlod politik i Helle Thorning-Schmidts første tid.