Vestas får ny ordre i USA

{ KØBENHAVN: Vindmøllefabrikken Vestas har fået ordre på at levere 65 vindmøller til USA i løbet af 2007. Det er John Deere Credits vindenergiafdeling i Des Moines i staten Iowa, der køber møllerne. Deere & Company er verdens førende producent af entreprenørmaskiner og udstyr til landbrug og skovbrug. Selskabet er som noget nyt gået ind på markedet for vedvarende energi, hvor det satser på fællesejede vindenergiprojekter./ritzau/