Vestas-konkurrent vil kapre markedsandele

Den tyske vindmølleproducent Nordex har ambitioner om at erobre markedsandele med en ny fokuseret salgsstrategi

Vestas bliver presset af sin tyske konkurrent, Nordex.Arkivfoto: Henrik Louis

Vestas bliver presset af sin tyske konkurrent, Nordex.Arkivfoto: Henrik Louis

DANMARK:- Over de næste fem år vil vi øge vores årlige salg til omkring 1,5 mia. euro og generere en margin på over 5 pct., siger selskabets administrerende direktør, Jürgen Zeschky, i en meddelelse fra selskabet.

Til sammenligning venter Nordex i år et salg på op til 1,1 mia. euro.
Nordex noterer desuden, at markedet estimeres at vokse 6 pct. årligt på mellem lang sigt, ifølge en analyse fra Make Consulting.

Satser på tættere samarbejde

Selskabet vil i henhold til den nye salgsstrategi målrette indsatsen på udvalgte kundegrupper og markedssegmenter.

- Fremadrettet vil Nordex-målgruppen omfatte store forsyningsselskaber og i stigende grad også små udviklere så vel som medium-størrelse operatører og kapitalfondsinvestorer, skriver selskabet, som også ønsker at sænke sine produktomkostninger med et tocifret procentantal.
Som led i ændringerne har selskabet desuden besluttet at reducere ledelsesteamet til tre personer. Det medfører, at driftsansvaret overgår til Jürgen Zeschky, som i stedet har overdraget et antal administrative funktioner til selskabets finansdirektør. /ritzau/FINANS

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.