Vestbjerg og Sulsteds drenge videre mod JM

Nørresundby 18. oktober 2002 08:00
SULSTED/VESTBJERG: Det var et glad drengehold fra samarbejdet mellem idrætsklubberne i Sulsted og Vestbjerg - SVIF, der efter sidste kamp kunne fejre sejren i deres kreds i drenge I. Gennem hele sæsonen har drengeholdet - ledet af de to trænere Finn Andreasen og Thomas Knudsen samt holdleder Lisbeth Jensen - ydet en disciplineret og engageret indsats på banen. Denne gejst kombineret med en god forældreopbakning har givet gode betingelser for holdets indsats på banen. - Specielt i nøglekampen mod Nørresundby Boldklub blev sejren skabt på en god holdindsats. Og glæden efter kampen var meget stor. For nu lå vejen åben for kredsmesterskabet. Nu gælder det så kampene om det jyske mesterskab. På lørdag kl. 13 går det løs mod Randers Freja på Vestbjerg Stadion. - Holdleder Lisbeth Jensen har hørt meldinger om, at det bliver en svær modstander. Men drengene er sat op til kampen, og for dem er sæsonen helt klart ikke slut endnu. Dette til trods for, at holdet med trænere og holdleder umiddelbart efter kampen drager på weekend-ophold som en - forhåbentlig foreløbig - afslutning på en vellykket sæson i SVIF.Pcj
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...