Rusland

Vesten bør gribe chancen

"Måske er han mere en blanding af det gamle kommunistpartis generalsekretær og zaren. Han er i hvert fald ikke en demokratisk leder i vestlig forstand". Så er det sagt. Lige ud af posen. Af en politisk kommentar ved navn Sergej Strokan om Ruslands præsident, Vladimir Putin, som da heller ikke ligefrem har gjort den heldigste figur på en af verdens mest indflydelserige poster.

Tværtimod har eksemplerne til tider nærmest stået i kø: Da u-båden "Kursk" sank i Barentshavet i august 2000 med 118 besætningsmedlemmer ombord, gik der adskillige døgn, før ikke bare præsidenten, men hele det etablerede politiske system i Rusland i det hele taget fandt det umagen værd at fortælle en undrende omverden i alle detaljer, hvad der egentlig var foregået. Om der var håb for besætningsmedlemmerne. Om der var atomvåben ombord. Og meget, meget andet. Det første lange stykke tid skulle det helt fremstå, som om der intet som helst uventet var sket med "Kursk" - og allerede dengang blev det mere end antydet, præsidenten og hans stab ikke virkede, som om de havde formået at ryste tiden med kold krig og stor KGB-indflydelse af sig. Et indtryk, som Putin jævnligt har forstærket. For eksempel var han umådeligt hurtig til at reagere over for påstået valgsvindel i Ukraine til fordel for hans egen favorit, den yderst Moskva-tro Viktor Janukovitj. Men i stedet for at skælde ud over, at Janukovitj åbenlyst havde snydt sig til magten ved at "stjæle" et par millioner stemmer, mere end ømmede Putin sig over, at den vestlige verden i det hele taget kunne drømme om at blande sig i udfaldet af valget i Ukraine. Men Putins suverænt største minus i den politiske karakterbog tegner krigen i det frihedshungrende Tjetjenien sig for. Først for ganske nylig har Putin - som ellers hidtil har afvist enhver form for dialog - åbnet døren en anelse på klem for et ønske om at drøfte en løsning af Tjetjenien-konflikten med Tyskland og EU. Det er ikke et øjeblik for tidligt, og Vesten bør vide at gribe enhver chance for at være med til at løse konflikten. For trangen til at leve i frihed er næppe mindre i Tjetjenien end i eksempelvis Irak.