Vesterbro vil udvikles

Vesterbro døjer fortsat med tomme forretninger, men er dog interesse for mange af lejemålene. Arkivfoto: Jesper Thomasen
3. oktober 2016 08:35

Medlemmerne af Vesterbro Gadeforening undrer sig over, at Aalborg Kommune ikke har fremlagt konkrete planer for Vesterbro i forbindelse med ombygningen af Budolfi Plads.

Det kom frem, da foreningen for nylig holdt temamøde på Helnan Hotel Phønix, hvor der både blev snakket fremtid og tomme lejemål.

- Vi havde gerne set, at Aalborg Kommune iværksatte nogle aktiviteter. For selvom Vesterbro ikke er en strøggade - men en færdselsgade, fortjener den en række kvalitetsforbedringer, mener bestyrelsesmedlem Arne Schade.

Foreningen, som arbejder for at fremme handel og liberale erhverv på og omkring Vesterbro, efterlyser blandt andet en plan for, hvad der skal ske, når p-pladserne ved Budolfi forsvinder.

- Der har blandt andet været tale om et p-hus ved Gåsepigen, og det ville da være oplagt, for pladserne ved Budolfi er jo 100 procent belagt, og derfor vil der også opstå et behov for at erstatte dem, mens byggeriet står på, siger Arne Schade.

Vesterbro har i de seneste år været ramt af en del butikslukninger.

Men generelt står det faktisk ikke så galt til, som man kunne frygte.

Det fortalte erhvervsmægler Mads Jespersen fra Nybolig Erhverv deltagerne i temamødet, som fik en kort gennemgang af udlejningsforløbet og liggetiden for erhvervslejemål på Vesterbro.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...