EMNER

Vesterhavs-bridge om masser af præmier

Vinderne er fra venstre: A-rækken Bente Pedersen & Chr. Uldal, Pandrup Bridgeklub, B-rækken Bjarne Thomsen & Ole F. Nielsen, Brovst Bridgeklub, og C-rækken Lis Hedehus & Harry Pedersen, BK Nord, Aalborg. Foto: Kurt Christensen

Vinderne er fra venstre: A-rækken Bente Pedersen & Chr. Uldal, Pandrup Bridgeklub, B-rækken Bjarne Thomsen & Ole F. Nielsen, Brovst Bridgeklub, og C-rækken Lis Hedehus & Harry Pedersen, BK Nord, Aalborg. Foto: Kurt Christensen

PANDRUP:Hvert år den første søndag i oktober spilles den årlige Vesterhavsturnering i Pandrup Bridgeklub. Turneringen blev i weekenden afviklet med stor succes med 72 bridgespillere fra det meste af Danmark, som var mødt op for at deltage i kampen om de mange gevinster. Turneringen begyndte kl. 10.30, og da man skulle igennem hele 44 spil kort, blev der - kun afbrudt af korte spisepauser - spillet til kl. 17. Der var i år præmier til placeringerne 1-2-3-4-6-9-11-12 i hver række, samt flere fine ekstra gaver fra klubbens sponsorer. Vinderne blev i A-rækken (middelscore 220): 1. Bente Pedersen & Chr. Uldal, Pandrup Bridgeklub, 258, Marin Hilmer Jensen & Morten Heby, BK Nord, 245, 3. Niels Mønsted & Rikke Christiansen, Århus Bridgeklub, 243. B-rækken (middelscore 220): 1. Ole F. Nielsen & Bjarne Thomsen, Brovst Bridgeklub, 271, 2. Børge Vinter-Jensen & Jørgen Solsig Nielsen, Hirtshals Bridgeklub, 244, Jens Kristian Nielsen & Ethel Nielsen, Brovst Bridgeklub, 243 C-rækken (middelscore 220): 1. Harry Pedersen & Lis Hedehus, BK Nord, Aalborg, 265, 2. Sonja Mølgård & Lars Mølgård, Nibe Bridgeklub, 250, 3. Jette Brinck-Lund & Inger Roulund, Aars Bridgeklub, 226.