Vesterport satser nu offensivt

114 nye lejligheder skydes i gang til nytår. Vinderprojekt med passivhuse præsenteret i går

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Punkthusene udgør et af de fire kvarterer og her bredes husene ud, så man får terrasseret bebyggelsen og sikrer, at der er lysindfald fra to sider

Et byggeri for fremtiden. Med disse få velvalgte ord indkredsede direktør Malthe Nielsen visionerne forw de 114 nye lejeboliger, der skal opføres i Frederikshavn Midtby tæt på Plantagen og Gl. Skagensvej. Gennem de seneste måneder har syv entreprenører med arkitekter og ingeniører arbejdet på højtryk for at omsætte Vesterports drømme til realisable projekter. Onsdag faldt hammeren - og vinderen blev et projekt, som BM Tag i Hobro er totalentreprenør på. Totalt skal de bygges 114 lejligheder, men i stedet for at uniformere boligerne har projektmagerne valgt at arbejde med fire forskellige kvarterer i den nye bydel. Og de fire kvarterer spiller sammen og skaber variation. Dermed lever projektet op til målsætningen om, at der skal være oplevelser rundt om hvert hjørne. - Vi har gode erfaringer med at skære ned i mindre afsnit - og det princip har vi valgt her, hvor hver kvarter har et sted mellem 20 og 30 boliger. Det skaber nærhed og bedre kontakt beboerne imellem, siger Lars Sønderskov. Han understreger, at selv om de er delt op i fire kvarterer, så åbner de sig hver i sær op mod omverden og hinanden i stedte for at lukke sig sammen om sig selv. Vesterport har i flere år forberedt opførelsen af byggeriet på grunden overfor Plantagen mellem Gl. Skagensvej og Buhlsvej og i januar sættes byggeriet i gang. - Vores krav har hele tiden været, at det skal være huse i energiklasse 1 - eller måske endnu bedre, fordi det betyder at vi kan spare vore lejere for forbrugtsudgifter, siger Malthe Nielsen. Og dermed er bebyggelsen også den største jyske - og måske danske satsning på energiboliger - både alment og privat. - Det er dyrere, men vi er sikre på, at det er givet godt ud, siger Malthe Nielsen.

Forsiden