Vestervig blev ”Årets Landsby” 2013

Baggrunden er, hedder det i begrundelsen, at frivillige har på få år vendt en faretruende udvikling i Vestervig

Villy Dall
Renovering, indretning og ombygning af Thinghuset er kun et af de mange projekter, som har været med til at sætte Vestervig på danmarkskortet. Onsdag morgen blev det oplyst, at Vestervig er udpeget som "Årets Landsby" 2013. Arkivfoto: Knud Erichsen
Tønder Kommune 25. september 2013 10:27

VESTERVIG: Vestervig er udpeget som ”Årets Landsby”. Det blev offentliggjort onsdag morgen, skriver dknyt.dk - nyheder til offentlige beslutningstagere.

Baggrunden er, hedder det videre, at frivillige har på få år vendt en faretruende udvikling i Vestervig og bl.a. skaffet fibernet til byen. Temaet for årets konkurrence har været ”Landsbysamfund i udvikling gennem mere bosætning, flere arbejdspladser, bedre kommunikation”, og 20 landsbyer var nomineret.

Vestervig lever til fulde op til temaet, hedder det ifølge nyhedssitet i begrundelsen:

”For få år siden var Vestervig præget af forfald og tristhed. I dag sprudler Vestervig af nye projekter og optimisme. Nye borgere flytter til, nye arbejdspladser opstår og i sommeren 2013 blev der etableret fibernet i byen. En handlekraftig og tålmodig Håndværker- og Borgerforening står bag. Opskriften på succes er uddelegering til begejstrede frivillige, der har skabt initiativ, iderigdom og fællesskab.”

Nyhedssitet skriver videre, at det er 19. gang, Landsbyerne i Danmark udnævner et af Danmarks mange landsbysamfund til ”Årets Landsby”. De tidligere udnævnte landsbyer er i rækkefølge: Hvilsom, Skovlund, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop, Vrads.

Dommerkomiteen har i år bestået af fhv. indenrigsminister (V) Britta Schall Holberg, formand, fhv. borgmester (S) Poul Lindor Nielsen, Roskilde Kommune, viceborgmester (S) Peter Christensen, Tønder Kommune, næstformand i Landsbyerne i Danmark Hans Christensen og tidligere gårdejer Andreas Andreasen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...