Fodbold

Vestervig lever

Med en klar sejr i Roslev bevarede VA håbet om forbliven i serie 3

Michael Mortensen og VA har stadig chancen for at overleve i serie inden en sidste runde, der tegner til at blive en sand gyser. Arkivfoto

Michael Mortensen og VA har stadig chancen for at overleve i serie inden en sidste runde, der tegner til at blive en sand gyser. Arkivfoto

FODBOLD:Efter et forrygende efterår lever Vestervig/Aggers fodboldmandskab stadig i fodboldens serie 3, og lørdag var der i den grad liv i thyboerne på Roslev Stadion. Her bankede thyboerne Roslev med 5-0. - Vi spillede en god og engageret kamp, hvor vi tog dem på sengen, sagde VA-træneren Kris Yde. Det var ikke mindst Anders Nielsen, der var med til at give thyboerne en drømmestart, da han allerede efter syv minutter bragte VA på 1-0 og fire minutter senere øgede til 2-0. I begge tilfælde sparkede han en ripost i mål efter dødboldeg. Midt i halvlegen blev det efter et godt angreb 3-0 ved Michael Mortensen efter en frispilning fra Jesper Jensen. Få minutter senere fuldendte Anders Nielsen sit hattrick med målet til 4-0. I anden halvleg fuldendte Daniel Nørbjerg afklapsningen af Roslev, da han scorede til 5-0 på en ripost, efter Michael Mortensen i første omgang havde forsøgt sig med en afslutning. Gyserafslutning Nu er der så lagt op til en gyserafslutning i sidste runde, hvor VA hjemme møder Harboøre, der i foråret vandt det omvendte opgør 5-1, men siden har thyboerne fundet storformen. [ Kampfakta: Roslev Stadion. Fodbold, serie 3: Roslev IK-Vestervig/Agger IF 0-5 (0-4). 0-1 Anders Nielsen (7). 0-2 Anders Nielsen (11). 0-3 Michael Mortensen (21). 0-4 Anders Nielsen (28). 0-5 Daniel Nørbjerg (59).