Vestervig vandt lokalopgør

VESTERVIG KFUM NORS BK II 28-22 SERIE 1 DAMER HÅNDBOLD: Vestervig KFUM levede søndag op til favoritværdigheden, da holdet hjemme i Vestervig Hallen besejrede gæsterne fra Nors med 28-22 i håndbolddamernes serie 1. Vestervig viste klassen i første halvleg, hvor udeholdet hele 17 gange sendte bolden i nettet. Efter pausen var Nors langt bedre med, og anden halvleg endte faktisk uafgjort. - Vi skal spille meget bedre for at hænge på toppen. Det var en pligtsejr, men det kneb for os at holde damen oppe i anden halvleg, sagde Vestervig-træner Lars Jacobsen. Nors-træner Ove Leegaard roste sit hold for en god anden halvleg. - Angrebsmæssigt var det en flot kamp af pigerne. Desværre var forsvars- og målmandsspil ikke eksisterende for os i første halvleg. Vores keepere Maria Thomsen og Malene Pedersen gjorde det til gengæld begge godt i anden halvleg, sagde Ove Leegaard, der også havde ros til trioen Lotte Hyldahl, Camilla Amtoft og Lise Fopma, der alle havde godt gang i målscoringen.lbb [ Kampfakta: Vestervig Hallen. Håndbold, serie 1 damer: Vestervig KFUM-Nors BK II 28-22 (17-11). Målscorere for Vestervig KFUM: Lone Sørensen 9, Lene Larsen 8, Charlotte Jensen 5, Anette Pedersen 2, Yvonne Tilsted 2, Mette Vendelbo 1 og Eva Toft 1. Målscorere for Nors BK II: Camilla Amtoft 7, Lotte Hyldahl 7, Lise Fopma 4, Gitte Pedersen 3 og Mette Godiksen 1.