Vesthimmerland

Vesthimmerland skal have nyt ungeråd

Rådet kæmper for at få et stort ungehus i Aars

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

VESTHIMMERLAND:Hvis du er mellem 13 og 21 år og gerne vil have indflydelse på, hvad der sker for dig og andre unge mennesker i Vesthimmerlands Kommune, så har du snart chancen.

Torsdag 22. oktober holder Ungerådet valg på Aars Rådhus.

Ungerådet blev stiftet den 30. oktober sidste år og har siden haft travlt med at vise flaget for kommunens politikere.

Umiddelbart efter stiftelsen mødtes rådet eksempelvis med borgmester Knud Kristensen, men også børne- og skoleforvaltningen fik besøg af de unge mennesker. Det betød, at rådet fik mulighed for at få en finger med i spillet, da der blev lavet betalingsfrie klubber for unge i hele kommunen.

Derudover har ungerådet været med på Folkemødet på Bornholm i juni måned og været ude for at besøge ungemiljøer i andre byer.

Alt sammen har været med til at skabe ideer og målsætninger for rådet, der i øjeblikket kæmper for at få etableret et stort ungehus i Aars by, som tidligere omtalt i NORDJYSKE Stiftstidende.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst