10 institutioner var truet af lukning - nu øges tallet

Analyse på skoler og institutioner ændres

Nu er denne børnehaven også sendt i spil. <i>Lars Pauli</i>

Nu er denne børnehaven også sendt i spil. Lars Pauli

VESTHIMMERLAND:Først var 10 institutioner truet af mulig lukning - nu udvides antallet til 11.

Det er status efter politikerne i Vesthimmerlands Kommunes børne- og familieudvalg har kigget på et oplæg til analyse af hele skole- og dagtilbudsområdet i kommunen.

Politikerne i udvalget har nemlig besluttet, at fem skoler og seks daginstitutioner i Vesthimmerlands Kommune skal sendes i spil til det der kan ende med lukning.

Politikerne vil have begge børnehaver i Løgstør med i analysen. 

Ud over børnehaven Sneglehuset, så vil politikerne nu også have børnehaven Kridthuset med.

Dermed går tallet over lukningstruede institutioner fra 10 til 11.

- Nu går vi i gang

- Og nu bliver analysearbejdet så sat i gang, siger formanden for udvalget, Inger Nielsen (V), der regner med, at byrådet kan tage endelige beslutning omkring eventuelle lukninger inden sommerferien.

Børnehaven Kridthuset blev for nogle år siden rykket ind på Løgstør Skole. <i>Per Kolind</i>

Børnehaven Kridthuset blev for nogle år siden rykket ind på Løgstør Skole. Per Kolind

Hele området skal undersøges

Det er byrådet selv som har besluttet, at der skal laves en analyse på hele skole- og dagtilbudsområdet i kommunen.

Børnetallet er faldende i Vesthimmerland - og politikerne vil have skabt bæredygtige skoler og dagtilbud de næste fem-10 år frem.

DISSE INSTITUTIONER SKAL MED I ANALYSEN

  • Skoler:
  • 1. Ranum Skole inkl. landsbyordning (LBO)
  • 2. Vester Hornum inkl. LBO
  • 3. Ullits Skole inkl. LBO
  • 4. Gedsted Skole inkl. LBO
  • 5. Vestrup Skole inkl. LBO
  • Børnehaver:
  • 6. Mejsevej, Aars
  • 7. Troldehøj, Aars
  • 8. Satellitten, Aars
  • 9. Højgården, Farsø
  • 10. Sneglehuset, Løgstør
  • 11. Kridthuset, Løgstør (ny).

I forbindelse med vedtagelsen af 2023-budgettet besluttede byrådet derfor, at der skulle analyseres på hele området og bad derfor chefen for skole- og dagtilbudsområdet på rådhuset, Anders Norup, udarbejde et oplæg til analysearbejdet, som udvalgsmedlemmerne i børne- og familieudvalget netop har forholdt sig til.

Formanden for børne- og familieudvalget i Vesthimmerland, Inger Nielsen. <i>Arkivfoto</i>

Formanden for børne- og familieudvalget i Vesthimmerland, Inger Nielsen. Arkivfoto

Og altså valgte at den ekstra børnehave skal med i puljen.

Mindretal: Farsø og Aars skal holdes ude

Det var ikke et enigt udvalg, som behandlede analyseoplægget.

Et flertal i udvalget bestående af Signe Nøhr (K), Jeppe Korreborg Pedersen (K), Benny Hansen (V), Lars Andresen (V) og Inger Nielsen (V) godkendte administrationens indstilling.

Et mindretal bestående af David Rathkjen (SF) og Doris Lauritzen (S) ønskede, at daginstitutionerne i henholdsvis Aars og Farsø ikke skal med i analysen. Men det kommer ikke til at ske, da det var et mindretal. Daginstitutionerne i de to byer forbliver en del af analysen.

Det her er de enige om

Til gengæld er det et enigt udvalg, der siger, at man ønsker, at et bæredygtighedskriterie på 80 procent indskrivning over seks år på folkeskolerne erstattes med, at der i analysen i stedet indgår en generel opmærksomhed på indskrivningsprocenten.

Et enigt udvalg ønsker også, at der udarbejdes beregninger på garantitildeling til de tilbageværende skoler, samt en beregning på maksimal samlæsning af to årgange.

Et enigt udvalg ønsker desuden, at provenuet (de penge, der spares, red.) for strukturanalysen forbliver på udvalgets område.

Det er også et enigt udvalg der ønsker, at begge daginstitutioner i Løgstør skal indgå i analysen.

Følsomt område

Inger Nielsen er helt klar over, at det er et meget følsomt område der nu skal analyseres på.

Skoler og daginstitutioner berører mange mennesker.

- Det er helt klart, at det kommer til at give noget uro. Men jeg vil omvendt sige, at det er rettidig omhu, at vi få kigget på det, siger Inger Nielsen, som godt ved, at analysearbejdet udover at give utryghed på både både de skoler og daginstitutioner, der nu er lukningstruede, også giver utryghed hos forældrene. 

icon

Det er helt klart, at det kommer til at give noget uro. Men jeg vil omvendt sige, at det er rettidig omhu, at vi få kigget på det.

Inger Nielsen, formand for børne- og familieudvalget

- Jeg kan sagtens forstå, at folk blive ængstelige. Men vi vil være åbne om det her - og det er også i det lys, at man skal se, at der i processen frem mod den endelige beslutning op til sommerferien bliver afholdt nogle orienteringsmøder lokalt. Vi forsøger at få en kort, men ordentlig proces omkring det.

- Og så få taget en hurtig beslutning. Der er ikke nogen grund til at trække pinen ud, påpeger Inger Nielsen.

MEST AT HENTE I RANUM

  • Af de beregninger, der er lavet, så vil kommunen på skolesiden økonomisk få mest ud af en lukning af Ranum Skole, viser oplægget til analysen.
  • Her vil der over de kommende år kunne spares 6,6 mio. kr. på planlagte anlægsinvesteringer, mens der kan hentes godt 4,3 mio. kr. på driften.
  • Skolen ligger kun ganske få kilometer fra Toppedalskolen, som byrådet for kort tid siden valgte at udbygge via en investering på over 30 mio. kr.
  • Byrådet har på forhånd sagt, at Toppedalskolen ikke skal med i analysearbejdet.

Faldende elevtal

For hele kommunen vil elevtallet være faldende frem mod skoleåret 2028-2029, viser beregningerne. Elevtallet vil til den tid være på i alt 2682 på samtlige 12 kommunale skoler. I indeværende skoleår er tallet 3035 elever.

I 2028-2029 vil elevtallene for de fem lukningstruede folkeskoler være sådan: Ranum 74 (hertil kommer K-klasser), Vestrup 76, Vester Hornum 76, Ullits 64 og Gedsted 74.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.