Seksuelle overgreb

20-årig dømt for seksuelt overgreb på seks-årig dreng

En 20-årig mand forgreb sig på en mindreårig dreng ved et idrætsanlæg

Genrefoto
Genrefoto Pressefotograf Michael Bygballe

VESTHIMMERLAND: En 20-årig mand er blevet idømt otte måneders fængsel for at have krænket en blot seks-årig dreng seksuelt i april sidste år.

Det oplyser anklager Mette Bendix.

Den dømte og den mindreårig dreng er i familie, og det seksuelle overgreb skete, da de var alene på ved et idrætsanlæg 8. april.

Efter overgrebet fortalte den seks-årige dreng sin mor, hvad der var sket, og derefter startede sagen.

I Retten i Aalborg nægtede den 20-årige sig dog skyldig og hævdede, at det aldrig var sket.

I forbindelse med sagen fandt politiet også børnepornografisk materiale på den 20-åriges telefon.

Det blev han også dømt for, og netop fundet af børneporno på telefonen, sammen med den seks-åriges egen forklaring, var det, retten lagde vægt på i dommen, fortæller Mette Bendix.

Den 20-årige ankede dommen på stedet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden