Ældre hus nedbrændt

En ældre villa i Ullits, som var under renovering, er blevet flammernes bytte

Mette Siggaard
Arkivfoto: Jan Pedersen
Ildebrand 7. februar 2018 06:09 - Opdateret 7. februar 2018 10:38

ULLITS: En ældre villa på Azalievej i Ullits nær Farsø, som var ved at blive totalrenoveret, er brændt ned natten til onsdag. Det oplyser Nordjyllands Politi.

Politi og beredskab fik en anmeldelse om branden klokken 03.25

Villaen står i øjeblikket ubeboet hen.

- Da vi ankom til adressen, var villaen allerede helt overtændt, og ilden var gået gennem taget, siger indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab i Vesthimmerland, Jes Caspar Mortensen.

Selve huset var bare en skal, da det i forbindelse med renoveringen var tømt for alt. Kun mursten og tag var stort set tilbage.

Og det er tvivlsomt, om det kan svare sig at reparere på resterne efter branden, mener indsatslederen.

- Varmen har taget det, der var værd at gemme, siger Jes Caspar Mortensen.

Det er nu op til politiet at beslutte, om brandårsagen skal undersøges nærmere af teknikere.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...