COVID‑19

Aflyser stafet for Livet 2020 i Aars

Coronavirus sætter stopper for løb

Aars Lystanlæg har flere gange været hjemsted for Stafet for Livet - men ikke i år. Arrangementet skulle have været afholdt 13.-14. juni 2020, men er aflyst på grund af coronavirus. Arkivfoto: Michael Koch

Aars Lystanlæg har flere gange været hjemsted for Stafet for Livet - men ikke i år. Arrangementet skulle have været afholdt 13.-14. juni 2020, men er aflyst på grund af coronavirus. Arkivfoto: Michael Koch

AARS:- Det er brandærgerligt, men der er ingen vej uden om: Ligesom mange andre arrangører må vi aflyse Stafet for Livet i Aars Lystanlæg 13.-14. juni 2020 på grund af coronavirussen.

Sådan lyder det nu fra formanden for arrangementet, Pernille Haurum, Aars.

- Vore mange frivillige var allerede i omdrejninger for at planlægge dette års stafet til fordel for forskning og bekæmpelse af kræft, fortsætter Pernille Haurum.

- Der ligger et stort arbejde i et sådant arrangement, som normalt trækker omkring 1000 deltagere, men det er klart, at vi – ligesom mange andre arrangører – må tage vore forholdsregler over for den smittefarlige coronavirus. I dette tilfælde ved at aflyse Stafet for Livet 2020.

Planlægningsarbejdet i forbindelse med dette års Stafet for Livet omfatter en række elementer, f.eks. taler, underholdning, natbanko, tombola, gudstjeneste, børnestafet og maraton.

- Takket være ualmindelig god opbakning fra lokalsamfundet (sponsorater m.v.) og mange timers arbejde fra Stafettens frivillige er det lykkedes at finde en god form for Stafet for Livet i Vesthimmerland i Aars Lystanlæg. Nu er vi nødt til at springe 2020-stafetten over, men det er vor agt at komme stærkt igen næste år, slutter Pernille Haurum.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.