Ildebrand

Lade med halm i flammer: Politi finder brand mistænkelig

Brandårsag til brand i lade ved Farsø er endnu ukendt

Foto Jan Pedersen
Foto Jan Pedersen

Opdateret 23. december 2019 kl. 09:07

FARSØ: Omkring klokken 04 natten til søndag udbrød der ild i en lade med både et halmoplag og maskiner på en gård på Ullitshøjvej syd for Farsø.

Branden startede i halmoplaget, og det lykkedes brandfolk fra Nordjyllands Beredskab at begrænse ilden til halmoplaget og dermed redde maskinerne, der stod i den anden ende af lade, fortæller indsatsleder Casper Weisberg, Nordjyllands Beredskab.

Branden er søndag morgen under kontrol, men halmen står dog ikke til at redde. Det får lov at brænde ud lige så stille, fortæller indsatslederen.

Årsagen til branden er endnu ukendt, men Nordjyllands Politi finder forholdene omkring branden mistænkelige, fortæller vagtchef Henrik Beck.

Der er nemlig ingen el-installationer i den del af bygningen, hvor halmen ligger, eller andre umiddelbare ting, der kan have startet branden.

Teknikerne skal derfor undersøge branden for at fastslå, hvordan den er opstået. Det bliver formentlig først mandag, at det er muligt for teknikerne at komme ind på brandstedet, oplyser vagtchefen.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden