Skat

Disse nordjyske kommuner får tilskud til at sætte skatten ned

Udligningsreform får fem nordjyske kommuner til at sænke skatten

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

NORDJYLLAND:21 kommuner, hvis skatteprocent er over landsgennemsnittet, får tilskud til at sætte skatten ned, heriblandt fem nordjyske kommuner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Social- og Indenrigsministeriet.

I Nordjylland drejer det sig om kommunerne Vesthimmerland, Brønderslev, Læsø, Mariagerfjord og Rebild.

Det er den seneste udligningsreform, som har givet kommuner med en høj skat mulighed for at søge om tilskud til at sætte indkomstskatten ned.

Der er tale om en samlet økonomisk ramme på 430 millioner kroner.

FAKTA: 21 kommuner får tilskud til skattenedsættelse

21 kommuner har fået tilskud til at sætte skatten ned næste år.

Pengene er en del af den udligningsreformen, som fordeler penge mellem landets kommuner med et mål om, at de skal kunne levere samme service til borgerne.

Der er tale om en pulje på 430 millioner kroner, som kommuner med en trækprocent over gennemsnittet har kunnet ansøge om at få del i med henblik på at sætte skatten ned.

Se oversigt over kommunerne her. Tallene er henholdsvis kommunens skatteprocent i 2020 og den skattenedsættelse i procentpoint, som tilskuddet giver mulighed for:

* Langeland 27,8 procent - 1,50 procentpoint

* Lolland 27,0 - 0,70

* Vesthimmerland 27,0 - 0,70

* Brønderslev 26,9 - 0,60

* Svendborg 26,8 - 0,50

* Ringsted 26,7 - 0,60

* Norddjurs 26,7 - 0,60

* Odsherred 26,6 - 0,30

* Læsø 26,5 - 0,20

* Kerteminde 26,4 - 0,30

* Sorø 26,4 - 0,10

* Nyborg 26,4 - 0,10

* Guldborgsund 26,3 - 0,47

* Mariagerfjord 26,1 - 0,20

* Faxe 26,0 - 0,17

* Samsø 26,0 - 0,10

* Syddjurs 25,9 - 0,17

* Viborg 25,7 - 0,17

* Rebild 25,5 - 0,17

* Ballerup 25,5 - 0,10

* Slagelse 25,1 - 0,17

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet.

12 kommuner, der har landets højeste kommuneskat, kan sætte skatten ned til 26,3 procent fra 2021 på statens regning.

Resten af tilskuddet er fordelt på en måde, hvor kommuner får højere tilskud, jo højere skatteprocenten er, skriver ministeriet.

Det medfører, at ni andre kommuner se frem til en mindre skattebillet.

I alt har 23 kommuner søgt om tilskuddet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.