Familie alarmeret: Der er brand i jeres hus

Brand på loftet blev opdaget af andre uden for huset

Peter Witten
Arkivfoto: Henrik Bo
Ildebrand 2. januar 2018 20:18 - Opdateret 2. januar 2018 21:59

GEDSTED: En villa på Carl Petersensgade i Gedsted vest for Aalestrup blev tirsdag aften ramt af brand.

Det var folk uden for huset, som kort før kl. 18.30 opdagede røg fra husets tag og så et rødligt skær.

De fik alarmeret familien inde i huset, og så blev der ringet 112.

Den unge familie i huset gik selv gang med brandslukningen.

- Ilden var næsten slukket, da vi ankom, fortæller indsatsleder Palle Olesen fra Nordjyllands Beredskab.

Han vurderer, at ilden opstod på grund af en kortslutning i el-ledninger i et loftsrum.

Ilden blev hurtigt slukket og havde ikke nået at anrette større skader, oplyser indsatslederen.

Faren i huset havde dog indåndet noget røg under brandslukningen og blev tjekket i en tilkaldt ambulance, men han var uskadt. Og det var alle andre også.

En tilkaldt elektriker fik kontrolleret, at der ikke var mere fare på færde.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...