Ild fik fat i brændestabel op ad bygning med heste i

Hurtig indsats fra brandfolkene og en heldig vindretning betød, at skaderne ved ildebrand fredag eftermiddag blev begrænsede

Henrik Strømgaard
Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Ildebrand 11. januar 2019 16:42 - Opdateret 11. januar 2019 16:42

LØGSTØR: Fredag eftermiddag opstod der ildebrand i en brændestabel, som lå op ad en bygning med heste i.

Derfor lød meldingen på “gårdbrand med fare for dyr”, og brandfolkene fra stationen i Løgstør hastede da også til stedet, som var Røgilhusevej sydøst for Løgstør.

Her skulle det vise sig, at aske fra et fyrrum havde antændt brændestablen, der lå under et halvtag og altså op ad en længe på ejendommen.

– Heldigvis var hestene i den modsatte ende af bygningen. Vi havde kun et kort stykke at køre og var hurtigt fremme og slukke ilden, fortæller indsatsleder Jes Caspar Mortensen fra Nordjyllands Beredskab/Falck. Hestene komme ikke noget til.

En heldig vindretning betød også, at skaderne på bygningen kunne begrænses. Brandfolkene måtte til gengæld bruge lidt tid på at flytte brænde og komme til bunds i stablen, så der ikke ville være fare for, at ilden skulle blusse op igen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...