Ingen vil købe kro og efterskole: Nu skal de igen på tvangsauktion
Hverken Borremose Efterskole eller Hotel Hvide Kro i Aalestrup blev solgt på tirsdagens tvangsauktion
Opdateret kl. 09:26
HIMMERLAND: Fremtiden for Borremose Efterskole i St. Binderup er endnu uvis.
Det samme gælder Hotel Hvide Kro i Aalestrup.
De to ejendomme var tirsdag på tvangsauktion i fogedretten i Aalborg.
Her var der ingen bud på efterskolen i St. Binderup, mens det højeste bud på Hotel Hvide Kro i Aalestrup lød på en krone.
I begge sager anmodede panthaverne med det samme om en anden auktion.
Borremose Efterskole rummer ikke færre end 15 bygninger og er vurderet til 24 millioner kroner. Skolen har eksisteret siden 1962. Men i sommer måtte bestyrelsen kaste håndklædet i ringen, da det stod klart, at blot 26 elever var tilmeldt det forestående skoleår.
Til trods for at flere interesserede købere har været på banen, er det ikke lykkedes at sælge skolen inden en tvangsauktion.
I Aalestrup har Hotel Hvide Kro været et centralt samlingspunkt, siden sin åbning i 1902, men i september i år gik den ikke længere. Kroen er vurderet til 3.050.000 kroner og tæller 25 værelser samt en privatbolig.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.