Uheld på stribe: Kæmper for akut hjælp

Behov for en meget hurtig midlertidig løsning, inden den store løsning kommer senere

Jes Olsen løb barfodet ud for at hjælpe efter færdselsuheld. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Jes Olsen løb barfodet ud for at hjælpe efter færdselsuheld. Foto: Kim Dahl Hansen

AARS:- Der skal findes en meget hurtig midlertidig løsning, som kan afhjælpe problemet, indtil den forkromede løsning kommer på bordet. Det her er uholdbart.

Byrådsmedlem Jakob Dyrman fra Venstre går nu ind i en kamp, som beboerne på Jyllandsgade/Assersvej i Aars kæmper for at få kommunen til at gøre noget ved meget hurtigt, efter vejkrydset har været ramt af fem færdselsuheld på under et år.

icon

Der skal findes en midlertidig løsning, som hurtigt kan afhjælpe problemet, indtil den forkromede løsning kommer på bordet. Det her er ikke holdbart

Jakob Dyrman

Kommunen har godt nok bebudet, at der er en større plan for vejen i støbeskeen, men Jakob Dyrman efterlyser nu en meget hurtig - og midlertidig - trafikløsning, som akut kan forhindre flere uheld.

Det sker efter han har holdt et møde med en af de berørte beboere, Jes Olsen. Mødet kom på baggrund af uheld nummer fem, der skete i krydset sidste weekend.

Jørgen Serup Henriksen og Jes Olsen, der bor i henholdsvis Jyllandsgade 28 og 30 i Aars, har på 10 måneder oplevet fem trafikuheld udenfor deres dør.  <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Jørgen Serup Henriksen og Jes Olsen, der bor i henholdsvis Jyllandsgade 28 og 30 i Aars, har på 10 måneder oplevet fem trafikuheld udenfor deres dør.  Foto: Kim Dahl Hansen

Bekymret

Det er kun få uger siden, beboerne stod frem i Nordjyske for at fortælle om deres bekymringer omkring uheldskrydset.

Her gav de udtryk for, at man sådan set bare går og venter på, at det igen skal sige "bang" i krydset lige uden for vinduerne. Det "bang" kom sidst på eftermiddagen i lørdags.

Der har været fem færdselsuheld på 10 måneder i krydset mellem Jyllandsgade og Assersvej i Aars. <i>Christian Made Hagelskjær</i>

Der har været fem færdselsuheld på 10 måneder i krydset mellem Jyllandsgade og Assersvej i Aars. Christian Made Hagelskjær

Ved det seneste uheld sidste weekend løb Jes Olsen i bare tæer ud i krydset for at hjælpe et chokeret ægtepar fra Aars, som havde fået deres bil torpederet.

Derfor kan Jes Olsen, som bor i Jyllandsgade 30, tælle en håndfuld færdselsuheld på under et år. Og han venter bare på nummer seks, syv, otte, ni ...

Heldigvis skete der i lørdags kun materiel skade, men det kunne lige så godt være gået rivende galt, lyder hans vurdering.

På besøg

De mange uheld har fået Jakob Dyrman til at tage på besøg hos Jes Olsen for sammen med ham at kigge nærmere på vejforholdene. 

Og Jakob Dyrman vil nu på baggrund af det besøg gå til både forvaltningen samt sine byrådskolleger i teknisk udvalg for at få dem til at kigge nærmere på mulighederne for en meget, meget hurtig midlertidig løsning.

- Der skal gøres noget nu, der skal handles hurtigt, siger Jakob Dyrmand, som har gravet sig ned i kommunens materiale omkring Jyllandsgade. Det viser, at en trafiksikring har været på tale i mange, mange år.

Jakob Dyrman. <i>Foto: Nicolas Cho Meier</i>

Jakob Dyrman. Foto: Nicolas Cho Meier

20 år

- Så vidt jeg har kunnet finde ud af, så har der været snakket trafikproblemer på Jyllandsgade de seneste 20 år. Derfor kan man nok også vente et halvt år mere på den rigtige løsning, som jeg har forstået er sat i værk. Men i mellemtiden må der laves en løsning for at stoppe flere uheld i krydset Jyllandsgade/Assersvej, siger Jakob Dyrman, der forstår de ængstelige beboere, som bare venter på næste uheld.

I køkkenet

Han sad under mødet med Jes Olsen i det køkken, hvor det stærkt chokerede ægtepar fra Aars sad, da de blev påkørt for en uge siden. De blev inviteret indenfor på kaffe hos Jes Olsen, der også ved de øvrige uheld har været hurtigt ude for at hjælpe trafikofrene sammen med naboerne i nummer 28, Birgitte og Jørgen Serup Henriksen.

Et af løsningsforslagene i Jyllandsgade i Aars i den bymidteplan, som er lavet. <i>Vesthimmerlands Kommune</i>

Et af løsningsforslagene i Jyllandsgade i Aars i den bymidteplan, som er lavet. Vesthimmerlands Kommune

- Jeg forstår godt, beboerne er bekymrede, og der skal gøres noget nu, siger Jakob Dyrman - og henviser til en plan for bymidten i Aars, der tidligere er udarbejdet, og hvor der blandt andet er fokus på problemerne med Jyllandsgade. 

Det kommer til udtryk sådan her i planen: "Mange beboere giver udtryk for, at trafikken fylder meget og er med til at skabe farlige situationer på bestemte gader i Aars - f.eks. Jyllandsgade. Med forskellige designløsninger kan man sænke farten for bilister og dermed øge trygheden for de bløde trafikanter i gaden. Designløsningerne kan også understøtte andre behov, såsom ophold og mere natur i byen."

Et andet af løsningsforslagene i Jyllandsgade i Aars i den bymidteplan, som er lavet. <i>Vesthimmerlands Kommune</i>

Et andet af løsningsforslagene i Jyllandsgade i Aars i den bymidteplan, som er lavet. Vesthimmerlands Kommune

- Det er helt fint med en større plan, lad os få gang i den. Men vi må handle lige nu. Det er virkelig en hastesag, siger Jakob Dyrman, der bebuder, at han nu tager personlig kontakt til formanden for teknisk udvalg, den konservative Allan Ritter, for at skubbe på den hurtige, midlertidige løsning.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.