Kraftig brand: Hele taget på villa er ødelagt

En villa i Aars er blevet voldsomt skadet efter en brand onsdag eftermiddag

Jesper Ramsing
Foto: Bente Poder
Ildebrand 14. august 2019 16:15 - Opdateret 14. august 2019 20:29

AARS: En villa på Dronningholmvej i Aars er voldsomt skadet efter brand onsdag eftermiddag. Hele taget er ødelagt, og resten af huset er kraftigt vand og røgskadet.

Branden opstod omkring klokken 13.30 i husets tagkonstruktion.

Brandfolkene fra Nordjyllands Beredskab har været nødt til at pille tagsten af for at nå ind til flammerne, og loftet i huset er nogle steder faldet ned på grund af al det vand, der er sprøjtet på taget. Det fortæller indsatsleder Allan Frisk.

Teksten fortsætter under billedet.

Jesper Ramsing
Foto: Bente Poder

Branden kan være opstået i forbindelse med påbrænding af tagpap, fortæller indsatslederen.

Klokken 16 havde beredskabet styr på ilden, men var fortsat i gang med at efterslukke.

Først sidst på eftermiddagen var slukningen helt færdig.

Jesper Ramsing
Foto: Bente Poder

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...