Lastbil og bil stødte frontalt sammen: 36-årig mand hårdt kvæstet

Bilist blev kørt med politieskorte til Aalborg Sygehus Syd

Susie Skov
Foto: Jan Pedersen
Trafikulykke 2. december 2018 17:38 - Opdateret 2. december 2018 20:46

AALESTRUP: Søndag klokken 16.48 indløb alarm om en alvorlig trafikulykke på Hovedvej A13 nord for Simested/Aalestrup, hvor en lastbil og en personbil var stødt frontalt sammen.

Føreren af personbilen, en 36-årig mand fra Aalestrup, var efter ulykken fastklemt og hårdt kvæstet. Han blev efterfølgende kørt i ambulance med politieskorte til Aalborg Sygehus Syd.

– Han har fået åbne brud og svære skader på en arm, sine ben, bækken og bryst, fortæller vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.

En bilinspektør har konstateret, at der ikke er sket overtrædelser af hastighedsbegrænsningen på strækningen.

– Det ser ud til, at personbilen af en eller anden årsag kom over i den modsatte kørebane, siger vagtchefen.

Hovedvej A 13 var i flere timer spærret efter ulykken.

Lastbilen blev ført af en 37-årig mand fra Skive.

De pårørende til den 36-årige mand er underrettet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...