Livsstil

Lille nordjysk landsby vil lave sit eget folkemøde

Ressourcestærke personer bosætter sig nu i landdistrikterne

Den lille landsby Næsborg er vært for et folkemøde til sommer.
Den lille landsby Næsborg er vært for et folkemøde til sommer. Privatfoto

Opdateret kl. 21:22

NÆSBORG: Mors og Bornholm har allerede folkemøder - og nu vil en lille nordjysk landsby også have sit helt eget.

Landsbyen Næsborg i Vesthimmerland vil til sommer være vært for et folkemøde, der sætter fokus på landdistrikternes udvikling.

Mødet holdes i juni og etableres af en arbejdsgruppe, der i landdistriktet Næsborg og Tolstrup siden 2019 på flere måder har sat området på landkortet.

Næsborg i Vesthimmerland bliver vært for folkemøde. Privatfoto

Folkemødets tema er ”Landdistriktets/landsbyens udvikling og de udfordringer det giver”. 

I et debatforum deltager digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) og SF-folketingsmedlem Theresa Berg Andersen (begge opstillet i Himmerlandskredsen) samt Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen (V). 

Debatten foregår med baggrund i et oplæg fra Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd. 

Debatten ledes af tidligere formand for Folketinget Chr. Mejdahl.

Chr. Mejdahl Privatfoto

- Vi har i gruppen tidligere blandt andet stået bag en bog, men nu gælder det fremtidsvisionen ikke bare for lokalområdet, men generelt for landdistrikterne, siger Gunnar Willumsen fra arbejdsgruppen, der fortæller, at folkemødet 8. juni er bygget op med udgangspunkt i landdistriktets historie og med en vision for fremtiden.

Folkemødet henvender sig til alle med interesse for samfundsudviklingen både på nationalt-, regionalt- og lokalt plan.

Bæredygtigt

- Begrundelse for at Næsborggruppen tager fat i temaet om landdistrikternes udvikling er, at vi ser nogle værdifulde bæredygtige grønne tiltag i landdistrikterne, hvor man har øje for landdistrikternes mange ressourcer - fødevarer og energi/grøn energi. Alle disse tiltag vil bidrage til, at vi i fremtiden vil se et meget større antal arbejdspladser i landdistrikterne, siger han - og spørger samtidig: - Vil der ligefrem blive mangel på beboelser i landdistrikterne? 

- På en del områder ser vi en tendens til, at det er ressourcestærke personer, der bosætter sig i landdistrikterne - det er ofte personer, der er meget bevidste om de mange muligheder, det giver at bo i landlige omgivelser, siger Gunnar Villumsen. 

Næsborggruppen består af Chr. Mejdal, Bent Knudsen, Niels Dalgaard, Susanne og Jacob Tvergaard, René Lund og Gunnar Villumsen. Folkemødets arrangør er Næsborg, Tolstrup og omegns borgerforening.

Gruppen har søgt og søger stadig fondsmidler til gennemførelsen af projektet.

Som afslutning på Folkemødet forventer arbejdsgruppen at kunne udarbejde en ”Næsborgerklæring”, som forventelig vil beskrive fokuspunkter for landdistrikternes udvikling.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden